torsdag den 3. juli 2008

Oh, hvilken dag

Dagen er ved at være slut. Manden tuller rundt i køkkenet og rydder op trods det, at jeg har sagt han ikke behøver, da jeg jo har fri i morgen. Men han insisterer. Hader at stå op til et rodet køkken. Det er så i ok med mig.

Menuen i dag blev lige præcis som jeg håbede på. Jeg elsker at lave lækker mad og nyder at finde på. Hvis billederne er blevet gode kommer de på i morgen.

Nu er jeg træt. Rigtig træt. Må hellere lukke ned og daffe i seng.

Godnat!

Endnu et år på bagen

Blev vækket med sang, gaver og morgenbrød fra bageren. Herligt! Vi havde en rigtig hyggelig morgen, selvom det selvfølgelig var lidt mærkeligt, at ældstedatteren ikke var hjemme. Heldigvis kommer hun hjem i eftermiddag fra sin miniferie hos mormor og morfar. Hun har også ringet og ønsket tillykke - dejligt at høre hendes stemme.

Yngstedatteren havde lavet en fin, fin halskæde med lyserøde hjerter. Den har jeg på nu og den er blevet beundret på mit arbejde.

På arbejdet var der også flag og fælles morgenbord, så nu har jeg da fået wienerbrød nok for det næste lange stykke tid.

Menuen er klar til i aften. Indkøbene er foretaget og forberedelserne er i fuld gang (indfrysning+marinering). Glæder mig til at servere en forhåbentlig lækker middag for mine gæster i aften.

mandag den 30. juni 2008

Fødselsdagsmenu under opsejling

Om nogle dage fylder jeg år igen. Forældre plus svigerpatruljen er inviteret til middag. Sidder lige og sammensætter menuen. Skal på arbejde den dag, så jeg har jo ikke tusind timer til at stå i køkkenet, så det skal være noget, der er lækkert, men let at lave. Og så kan man jo heldigvis komme langt med planlægning.

Indtil jeg ligesom har fået taget hul på menuen, er det altid lidt frustrerende, men det gør ikke noget. Elsker at finde på og jeg ved det nok skal blive godt.

Er spændt på hvad det ender med.

tirsdag den 24. juni 2008

En engel er kommet til matriklen

Vi har fået ny rengøringshjælp og hun er den bedste vi nogensinde har haft - og det er alligevel en del de seneste 10 år. Hun er ualmindelig sød og smilende. Og så kan hun tænke selv. En egenskab jeg sætter stor pris på. Har næsten ikke ikke fortalt hende noget om, hvad jeg ønsker. Har blot vist hende rundt, så hun kendte hjemmet. Alligevel er der intet der forbi går hendes blik. F.eks. har hun støvsuget ryglænnet på vores seng, noget ingen af de andre gjorde SELVOM jeg bad dem om det gentagne gange.


I dag mødte der mig dette syn, da jeg kom hjem. Det er absolut ikke meningen, at hun skal lægge tøj sammen, men jeg havde ikke selv nået det i morges, så tørrestativet stod og bugnede. Da jeg så hun havde lagt det sammen, skrev jeg straks til hende og spurgte, om hun virkelig kunne nå alting på de 3 afsatte timer og det siger hun, hun sagtens kan.

Tænk at man kan være så heldig.

mandag den 23. juni 2008

Så fløj hun

Egentlig en underlig tradition, men meget hyggelig. Hele grundejerforeningen samles på fællesarealet og så er der fælles grill med efterfølgende bål. I år sprang vi dog grillen over og nød hinandens samvær herhjemme i stedet.

Klokken halv ti daffede vi så mod bålet og nød en halv times varme og sang, mens blikket dvælede ved flammerne.

Da jeg var barn var det også en fast tradition. Der var det også grundejerforeningen, der stod for arrangementet. Der blev bygget små ildsteder til børnene, hvor der kunne bages snobrød inden bålet blev tændt, når mørket sænkede sig. Jeg har ofte været med til at lave heksen.

Jeg mindes, hvor hyggeligt det var. Alle kendte hinanden og der var børn i næsten alle husene, så vi var mange. Vi løb rundt og legede, mens de voksne sad rundt om bålet i medbragte stole og pakket godt ind i tæpper. Sidst på aftenen lugtede man godt af bål, mens man træt vaklede i seng, mæt af hygge og samvær.


Nederen start på ugen

Så står man der.
Mandag morgen.
I lækkert cykeloutfit.
Og iPod i ørerne.
Og så er cyklen flad.
PÅ BEGGE HJUL.
Må man så godt bande?

søndag den 22. juni 2008

Fravigelse af princip


Jeg har et princip, at jeg ikke maler malerier til andre end matriklen. Ved ikke rigtig hvorfor. Jeg lægger mange tanker og følelser i mine billeder og de bliver ligesom en del af mig selv. Tror ogs¨å det har noget at gøre med, at jeg holder så meget af mine malerier, at jeg ikke har lyst til at de skal hænge andre steder end her.

Men nu fraviger jeg mit princip.

En vens ven skal giftes og han havde brug for en grafiker, der ville lave en plakat med billeder af sin tilkommende plus søn. Jeg sagde ja. Pludselig fik jeg mere lyst til at male ham et billede. Han synes det lød som en god idé og nu er jeg gået i gang. Det er lidt mærkeligt at male til nogen man ikke kender. Men jeg har set en del billeder af dem og talt med ham, så det føles bedre nu. Han har gjort sig nogle tanker og det betyder meget for mig. Jeg har fået frie hænder til den kreative process og jeg er kommet rigtig godt fra start.

Det bliver rigtig godt.
Håber han synes lige så.
Og hans tilkommende, som skal modtage det i bryllupsgave . Bare hun nu synes om det.