Festlige forældre

I morgen aften skal vi til forældrefest i 0B. Det er første gang vi skal prøve sådan en forældrefest, trods det, at vi også har en datter i 4.

Vi skal have en ret med til den fælles buffet, samt en kage til kagebordet. No problemo. Bortset fra, at jeg er fuldstændig og total tom for idéer. Mon et par sammenklappede rugbrødsmadder vil bliver værdsat?

En svær beslutning

Nogle gange byder livet på nogle svære beslutninger. Sådan en har jeg lige taget.

Har i knap to år været ansat på et lille bureau. Jeg har haft det som blommen i et æg. Super fede og spændende opgaver. Herlige kunder. Søde kolleger. Og - ikke mindst - en rigtig, rigtig god chef, som har forstået at lytte, aflaste, vejlede, sparre, give luft og alt muligt andet.

Nu har jeg sagt op og underskrevet kontrakt med et nyt firma. Det var som sagt en svær beslutning, når man faktisk slet ikke har været utilfreds. Men det er ikke hver dag man får et tilbud, man ikke kan sige nej til. 25-timers jobs med stor fleksibilitet, perfekt stillingsbeskrivelse, god geografisk beliggenhed og god løn hænger bestemt ikke på træerne.

Og så hører det også med til historien, at det har været et par turbulente år i det firma jeg forlader. Mange opsigelser, usikkerhed omkring kunderne og ingen direktør i en periode har gjort, at man har følt sig en smule usikker på fremtiden. Og årene på arbejdsmarkedet har (desværre) lært mig, at man er sig selv nærmest og at man er nødt til at tænke på sig selv.

Jeg har dog aftalt at jeg bliver det meste af marts måned med, så de har en ekstra måned til at finde en ny medarbejder og så kan jeg også nå at få afsluttet nogle af de igangværende projekter på en ordentlig måde.

Pyha- sikken dag. Det er hårdt at sige op. Og det er hårdt at se sin chef, kunder og kolleger kede af det. Men det føles - trods alt - rigtig i maven og jeg glæder mig helt vildt til det nye job. Så må man jo bare håbe, at det lever op til forventningerne.

Elektriker bliver jeg aldrig

Kan lige så godt indrømme det med det samme: "Elektriker bliver jeg aldrig!"

Nu er det officielt og råbt ud til hele verden. Altså ikke fordi jeg har haft nogle hemmelige drømme og at blive sådan en, der render rundt i blå dragt og med en skruetrækker i munden. Men alligevel! Det er jo rart at have styr på hvad man vil og især hvad man ikke vil.


Og hvordan er jeg så nået frem til den erkendelse? Jo, der skulle skiftes halogenpære i den ene køkkenlampe. Manden havde bestilt nogle stykker på nettet, og de ankom da han ikke var hjemme. Jeg ville overraske ham og gøre det. Helt af mig selv! Skamlen bliver fundet frem. Jeg kravler op på køkkenbordet. Får med møje og besvær skilt lampen ad UDEN at noget smadrer. Pæren ud. Ny pære i. Virker ikke! Argh! Opgiver!

Da manden kommer hjem overtager han opgaven. Og griner! Højlydt! "Jamen pæreren er jo helt sort!" griner han.

Jeg har simpelthen taget den defekte pære ud og erstattet den med.... den selvsamme defekte pære. Så er det jeg spørger: "Hvor lam kan man være????"

Lad der blive lys

Ja, ja, ja, jeg ved godt vi ikke er så hurtige her på matriklen. Det er tre måneder siden, at jeg glad og fro skrev, at NU sker der endelig noget. Men NU sker det. Altså næsten. I hvert fald har vi fået det sidste detaljer på plads omkring projekt nyt bryggers, så nu mangler vi bare at få det endelige tilbud fra Køkken-Kenneth, så tingene kan blive bestilt og vi kan få hyret vvs-manden, mureren, maleren og hvem der ellers skal til for at få det til at spille.

Og nu kommer det bedste: Aftalte med Køkken-Kenneth at han skal få deres lys-designer til at kontakte os. Er nemlig bare SÅ træt af, at vi ikke har noget ordentligt lys nogle steder i hytten. Jo, jo, vi går da ikke rundt i mørke, men der mangler ligesom noget rundt omkring. Og det håber jeg så, at han kan hjælpe med. Han skal både foreslå hvilken type belysning, der vil være bedst egnet de forskellige steder, indkøbe lamperne og - mest vigtigt - sørge for at de bliver hængt op.

Ih hvor jeg glæder mig.

Fuldendt

Min liv er fuldendt igen. Jeg har endelig fået mit nye Visakort OG en kode dertil.
Og det virker!

En enkelt ulempe

Når man arbejder tæt på, hvor man bor, er der rigtig mange fordele. Indtil videre er jeg kun kommet på én ulempe!

Manglende morgenradio!

Jeg hører radio på arbejdet, men det er ikke helt det samme, som at sidde i bilen og skråle af hjertens lyst, mens de øvrige bilister får sig et billigt grin (på arbejdet beder de mig klappe-kaje når jeg forsøger mig som X-factor kandidat!)

Nogle gange (i øjeblikket ret ofte) kører jeg i bil til fabrikken, men det er altså ret frustrende når turen højst tager 6 minutter og der så slet ikke når at komme et eneste sølle lille godt nummer man bare kan nynne lidt med på. Så ser man mig sidde febrilsk og trykke på alle knapperne på radioen i håb om, at bare én station har noget godt at byde på.

Lækkermund

Pigerne er lagt i seng. Manden ser tv med den bærbar på skødet. Jeg sidder her ved min stationære og hyggesurfer lidt.

Har lidt lækkermund!

Hvad mon jeg skal finde på?


I dag vil jeg være rigtig god ved mig selv. Et stort glas latté lavet af Økologisk Peter Larsen Kaffe (ikke fordi jeg kan smage forskel, men det lyder da smart, ikk?) og ét stykke mørk chokolade med chili. Det lyder også smart. Men det smager faktisk rigtig godt. Og det gode er, at det er umuligt at spise mere end ét stykke.

Da jeg første gang hørte om, at man skulle spise god, mørk chokolade, når man var lækkersulten lo jeg og sagde, at det ville aldrig ske for mig. Chokolade skal være lys - basta! Men da jeg fandt ud af, at det var svært ikke at spise en hel toblerone hver gang, så jeg mig nødsaget til at finde et alternativ. Og dette er faktisk et rigtig fint alternativ. Ikke fordi jeg ikke stadig spiser lys chokolade i store mængder - åh jo. Men man kan jo ikke voldæde HVER dag, uden at komme til at havde din regnorme-rygrad.

[Et øjeblik senere...]
Nu har jeg nydt mit ene stykke chilichokolade, min lækkermund har fået stillet sin sult og min samvittighed er god.