Undskyld mor!

"Det er min skyld det hele! Jeg er ked af det".

Sådan sagde yngstedatteren i morges, inden vi gik ud ad døren. Jeg svarede hende, at:

"Lille skat, det er IKKE din skyld! Vi havde vist bare begge to en dum morgen, hvor vi havde meget mere lyst til at blive i sengen og hygge os."

I morges ville yngstedatteren gerne have sat håret på en bestemt måde. Jeg forstod ikke lige hvad hun mente, og vrissede at det havde vi ikke tid til. Hun begyndte at græde og jeg blev sur og sagde, at hun bare kunne få en almindelig hestehale. Heldigvis fangede manden situationen da vi kom nedenunder, og han fik løsnet stemningen på en meget fin måde, så alle blev glade igen. (tak mand).

Det undrer mig stadig, at jeg stadig tillader mig at blive morgenstresset. Jeg har ellers højt og helligt lovet mig selv (og manden), at jeg IKKE vil blive det mere. Og det er da også blevet meget bedre, men der er altså stadig plads til forbedring.

Da jeg fik mit nuværende job med arbejdstid fire dage om ugen fra 8-14:45 gjorde jeg meget ud af at pointere, at jeg ville have flekstid. At jeg sjældent ville sidde på min pind præcis kl. 8, men i stedet selvfølgelig blive i den anden ende, når en sag skulle i trykken, eller det på anden vis var påkrævet. En rolig morgen betyder meget mere for mig - og min familie - end at hænge i en klokkestreng. Heldigvis har jeg en fantastisk chef, som ALDRIG kommenterer mine komme-gå-tider. Nå ja, nogle gange smider han man faktisk ud af døren og siger jeg skal skrubbe hjem til min familie.

Så er det, det undrer mig, at jeg stadig kan skynde på ungerne om morgenen med en murrende følelse af stress i maven. Tænk at det sidder så dybt i mig stadig. Selvfølgelig skal ungerne i skole til tiden - og det kommer de også. Og vi når også altid at spise morgenmad sammen i fred og ro, drikke kaffe og smøre madpakke. Men jeg skynder på dem fordi JEG føler mig stresset.

Det skal være slut nu . Jeg lover, at jeg vil blive endnu, endnu, endnu bedre til at lade være med at lade mig morgenstresse uden grund.

Jeg lover!

Liselottes Olines chokoladesnitter

Printede hvor lang tid siden en opskrift ud fra Slagt en hellig ko på Olines chokoladesnitter.
I dag blev de endelig bagt, og de var da også kun lige hevet ud af ovnen førend jeg brændte fingrene og læberne, men smages skulle de. Med det samme. Kunne umuligt vente til de var kølet af. Og nøj hvor er de bare lækre. De smeltede endnu på fingrene og klæbede lystigt i ganen. Præcis som jeg havde håbet på. Tak for en god opskrift, Liselotte.

Faktisk var det slet ikke mig der bagte dem, men derimod mine tre små husalfe (2 døtre + 1 skoleveninde til ældste). De svingede lystigt med chokolade, æg og skåle. OG de ryddede også op bagefter. Så er det er jo ingen sag!


Nappede også lige et par lækre nødder. Uha nu nærmer julen sig med hastige skridt, kan jeg mærke. Det er en pine at vente til december med alle julegøremålene. Men nej. Det ER forbudt at lave konfekt, julebage og pynte allerede nu. Kan jeg vente? Selvfølgelig kan jeg det. Selvbeherskelse er jo en af mine dyder. (Og er der nogen der mener noget andet, bedes I venligst holde det for jer selv, tak!)

Fremtidens vittigheder?

Hvornår opfandt man kanonen?
Da en dirigent bad nogle bratscher om at spille unisont.

Må med skam melde, at jeg absolut og overhovedet ikke fatter ovennævnte vittighed, men den er vist sjov, hvis man har forstand på musik og i særdeleshed instrumentet bratsch.


Det har jeg ikke. Men i dag blev jeg en lille, bitte smule klogere. Yngstedatteren havde nemlig sin debut som elev på musikskolen. Eneundervisning i 25 minutter og hjemlån af 1 stk. bratsch.

Gæt hvem der ikke var til at skyde igennem og igen og igen fortalte os andre om, hvordan man skulle holde buen og hvilken vej fødderne skulle vende. Hun gik op i det med liv og sjæl og øvede og øvede. Faktisk lød det ikke helt så rædselsfuldt, som jeg havde frygtet, men lad os tales ved om et stykke tid. Måske jeg trækker de ord i mig igen.

Troede kun der var undervisning én gang pr. uge, men der er også liiiige strygerskole om torsdagen. Åh mor kan vi komme til det. Hva' mor, hva' mor?
Vi må hellere se hvad det er. Har man sagt A må man nødvendigvis også sige B, så der er vi at finde i hvert fald på torsdag kl. 17.

Smiiiil!

Brormand har sørget for, at jeg fik et lille smil på læben her til morgen.

Trænger du også til et lille smil? Klik her!

Update

Øjne tørre.
Musearm øm.
Fingre stive.
Ryg skæv.
Kaffeglas tomt.
Stearinlys nedbrændt.
Ben sover.
Vækkeur ringer alt for snart.

Hvem gider slukke for det der internet, så jeg kan komme i seng?

Søndagsdinner

Langtidsbagte rodfrugter (rødbede, gulerod, pastinak, persillerod, rødløg) drysset med rund hånd med bøffelmozzarella som fik10 minutters smeltetid, marineret svinemørbrad og et par gode fiberboller. Ah!

Nu også med Facebook

Har efter et stykke tids tilløb oprettet en profil på Facebook. Hvorfor? Tjae, mest for at se hvad det er for noget. Synes det minder ret meget om LinkedIn, dog er Facebook vist liiidt mere spas. Måske kan man få kontakt til nogle gamle, glemte venner. Måske er det bare (endnu!) en internet tidsrøver. Vi får se!