Op på hesten og afsted

Der var stort smil på mine læber, da jeg slog øjnene op til en ny dag i morges. Solen bragede frem og fuglene holdt koncert i træerne.

Det er endelig blevet cykelvejr!

Indrømmelse der bragte glæde

I mors dags gave gav jeg bl.a. min mor et par dåser Kusmi Te. Desværre kunne hun ikke lide den ene, men det gode er, at hun spurgte om jeg ville have den. Jeg måtte indrømme, at jeg syntes den stank noget så forfærdeligt, men jeg tog den alligevel med hjem og bryggede mig en kop. Og en til. Og en til. Jeg er nu helt vild med den. Min mor drikker te om morgenen. Der dur denne ikke. Det er Grøn te med mandel og den stinker af marcipan. Hvis man drikker den om morgenen. Jeg drikker den om eftermiddagen og om aftenen og der DUFTER den af marcipan. Slurp, siger jeg bare.

Dejligt, hun indrømmede, at hun ikke kunne lide min gave.

Borte-borte

Yngstedatteren øver på sin bratsch. Gentagne gange spiller hun forkert. Jeg spørger hende, om hun vil se noderne. Hun svarer, at det behøver hun ikke. Hun kan den godt noderne.

"Jeg skal bare lige finde dem oppe i hovedet!"

Så kan det også bare være lige meget

Efter 14 dages familieudfordring, lakker dagen mod enden og min ende har ramt sofaen. Benene oppe og zapperen i hånden. Og så er der intet, jeg gentager... absolut intet at se i fjerneren. Suuuk! Hårdt liv, siger jeg bare.

Blid start

Så er jeg landet på fabrikken.

Morgenen derhjemme foregik stille og roligt. Yngste var frisk og fredig. Ældste noget mere stille og simulerede lidt morgenmuthed.

Trafikken var nærmest ikke eksisterende. Havde set frem til at cykle, men min cykel nægtede at komme ud af skuret, eftersom regnen væltede ned, så jeg blev nødt til at tage bilen.

Har allerede fået gennemgået mine arbejdsmails. Det er jo fordelen ved at have mange kolleger, der laver det samme som en selv. De har lavet alle hasteopgaverne, så der er rent bord, når man kommer retur. Luksus!

Nu sidder jeg her og lumrer indendørs, mens jeg kigger på syndfloden uden for vinduerne og har ondt af ungerne. De er nemlig i Badesøen hele ugen og det var jo ligesom meningen, at der skulle være høj sol og jubelskrig. Håber det snart klarer op, så de da får badet lidt alligevel.

Om få timer...

... triller jeg ind på fabrikken efter 3 ugers vidunderlig ferie. Plejer at glæde mig til at begynde igen. Det gør jeg ikke rigtig denne gang. Det er ikke fordi, der er noget i vejen med arbejdet. Slet ikke. Jeg er bare ikke rigtig færdig med at holde ferie. Synes det er fantastisk at gå herhjemme og bare daffe rundt og have god tid og lave ingenting. Og have hele familien samlet rundt om mig.

Heldigvis er der ikke noget i vejen med vores hverdag, så det skal nok blive helt ok at få den tilbage. Men behøvede det bare at være allerede?

Familieudfordring gennemført

3 ugers ferie er ved at være slut. Det har været 3 fantastiske uger, hvor vi ingen - absolut ingen - planer havde ved feriens begyndelse. I den anden uge daffede vi afsted vestover i bil mod Fyn, Als og Jylland. De bærbar kom med i bagagerummet for "de er jo meget gode til at bruge til at se adresser, åbningstider og så'en". Men desværre - eller skal jeg sige heldigvis - var der pivringe netforbindelse de fleste steder, så det endte med, at de blev i bilen i størstedelen af ferien.

Da vi kom hjem efter en skøn uge, indgik vi en familieaftale, som gik ud på, at vi IKKE måtte se fjernsyn overhovedet i den sidste uge af vores ferie og kun måtte være på computerne i en halv time hver aften fra 20:00 - 20:30. Og det har vi holdt.

Det har været mærkeligt og nogle har man følt sig lidt amputeret. Især den yngste har savnet sit weekend morgen-fjernsyn, men ellers har det været næsten smertefrit og vi har alle fået læst maaaange bøger og spillet en del spil. Det var været underligt ikke at kunne følge med i de blogs jeg plejer og heller ikke selv opdatere, men min pc-tid er primært blevet brugt til mails og netbank.

Men nu er ferien slut og jeg "må" gå online igen.