Uventet besøg

I dag da vi kom hjem fra en køretur, sad denne lille fyr på trappestenen og ventede på os.

Da vi nærmede os, stak han af. Han så ikke umiddelbart ud til at være skadet, så hvad han lavet hos os, er stadig en gåde.

Laaaang nat

Yngstedatteren var hårdt ramt i nat. Hun kastede op i et væk, når hun altså ikke var på toilettet. Jeg havde taget hende ind i dobbeltsengen, så jeg kunne hjælpe og trøste hende. Manden sov så i hendes seng.

Og der blev god brug for mit moderlige omsorg. Hun var så skidt, at hun på et tidspunkt midt i en voldsom opkastning hulkede. "Jeg kan ikke mere. Jeg vil bare dø". Det stakkels pus. Jeg mindede hende om, at resten af familen var kommet helskindet igennem det, og vi alle vidste præsis hvad hun gik igennem.

Henad halv fem-tiden faldt der lidt ro over hendes mave og vi lå faktisk og hyggede lidt inden vi eeeeeendelig kunne overgive os til søvnen.

Må indrømme, at jeg en anelse klatøjet, da vækkeuret ringede kl. 6. Og nu... ja nu føler jeg mig som noget fra en uhyggelig film.

Håber det kan blive til en lille morfar på sofaen, når jeg kommer hjem om et par timer.

En efter en

Jeg var syg tirsdag, onsdag, torsdag.
Ældstedatteren fredag og lørdag.
Manden lørdag, søndag og sikkert også i morgen mandag.
Og nu har yngstedatteren netop ofret sig for første gang.
Pyyyyh, det er noget af en omgang.

Langt til toppen

Jeg er ikke på toppen. Slet, slet ikke. Har ligget ned indenfor hele dagen. Har hverken spist eller drukket særlig meget. Har ikke haft kræfter til noget. Har hverken læst eller surfet og kun set et lille smule fjernsyn. Stod dog op og lavede en rissalat og en pandefuld frikadeller af det kød der blev leveret i morges fra Torvet.dk. Det skulle jo bruges.

Sad før og zappede lidt tekst-tv. Læste om salmonella-forgiftningerne, som hærger landet i øjeblikket. Fik tanken, at det måske er sådan en jeg er ramt af. Symptomerne passer i hvert fald perfekt. Yngstedatterens spurgte, hvorfor jeg dog ikke bare lagde en madras ud på badeværelset, og sov der, så var der ikke så langt at rende hele tiden. Det kan hun selvfølgelig have ret i. Heldigvis er besøgene til det lille hus stilnet noget af. Jeg satser på snarlig bedring. Det er da skrækkeligt at skulle ligge indenfor og lide, når vejret er så fantastisk. Men jeg kan slet ikke udholde tanken om at bevæge mig udenfor.

Nederen

Ældstedatteren har været hjemme i dag. Hun havde meget slem allergi i nat, så hun fik lov at sove i morges. Jeg havde heldigvis mulighed for at arbejde hjemme, så det gjorde jeg.
Datteren har det bedre nu. Dejligt. Noget, der ikke er så dejligt, er til gengæld min mave. Den er helt, helt ødelagt. Præcis som jeg havde overstået dagens arbejde, loggede af og skulle på velfortjent hvil i hængekøjen, stejlede min mave. Jeg kunne ikke engang overskue at ligge i hængekøjen (SÅ er jeg syg!)

Så nu ligger jeg her i sengen og lider, mens resten af familien hygger på terrassen. Vinduet står åbent, og jeg kan høre deres blide stemmer og dufte den dejlige aftensmad, Manden blev nødt til at kreere, da jeg har meldt mig fuldstændigt ud.

Satser på at få det bedre hurtigt. Orker altså ikke at ligge her indenfor, når det er så pragtfuldt vejr.

Jeg klager ikke

Jeg klager ikke. Det gør jeg altså ikke. Men hold op hvor er der varmt her på fabrikken.

Yngste på Plænen

Dagen i dag blev tilbragt i Tivoli. Måske ikke det foretrukne valg, når man tænker på det pragtfulde vejr. Men Albertslund Musikskole skulle modtage en pris som Årets Musikskolekommune 2008, og derfor skulle strygerne (inkl. yngstedatteren) spille på Plænen i dag kl. 15.

Og så tropper man naturligvis op.
Med glæde.
Det var en stor dag og meget, meget spændende og de gjorde det super, super godt. Der var vist ikke et eneste forældre øje, der var tørt der.