Har allerede været oppe i næsten en time. Havde nemlig kastet noget boller i køleskabet i går aftes til langtidshævning, og de er så ved at blive bagt nu. Sikken duft. Om lidt skal resten af familien vækkes til live. Jeg vil lave lækker morgenmad til dem med smoothie, æg og boller. Mandag morgen er hård, men jeg tror at en lækker morgenmad kan bøde lidt på det.
God uge til jer andre derude!
mandag den 7. april 2008
søndag den 6. april 2008
Byboer på bondegårdsoplevelse
"Og det var så den weekend!", skrev jeg tidligere på dagen. Men hvilken afslutning på en skøn weekend. Yngstedatteren og jeg var på besøg hos en veninde og hendes mand, der er dyrlæge, på landet. Ikke lige et sted vi er vant til at komme. Der var både fantastisk natur, højt til himmelen og eksotiske dyr.
Dagen bød på lækker frokost med pålæg fra den lokale slagter - hvilken smag! Mums. Derefter på vidunderlig gåtur i det klare forårslys. Alle ungerne hyggede sig og det gjorde de voksne også. Der blev grin og snakket og trampet rundt i sump. Lige som det skal skal være.
På gården har de flere dyr. Blandt andet de mest søde små pattegrise, der vellystig tog for sig af retterne hos deres tålmodige og gryntede mor.
Der var omkring 50 drægtige får i staldene og en af dem gik i veer. Dyrlægen sagde, at det sandsynligvis ville tage timer inden hun lemmede (det hedder det åbenbart, når det er får der nedkommer - så lærte vi det!).
Pludselig sprang han over hegnet og stak armen ind i det skælvende får - helt til albuen. Og sørme om ikke hun havde problemer og skulle have hjælp til at få lammene ud. I løbet af få minutter var de sødeste små lam født. Desværre havde var det kun to ud af de tre der overlevede. Men sådan er naturen. Det tog man ikke den store notist af på landet. Den uheldige blev blot lagt i høet lidt væk. Og bybo-børnene gjorde store øjnene. Et dødt lam, en del blod, og små lam som først skulle slikkes rene. Der var væmmelse af spore i deres ansigter, men de tog det dog alligevel i stiv arm. Det var jo trods alt lidt spændende.
Og der var flere spændende dyr. På gårdspladsen vandrede der flere stolte påfugle rundt, som nødt at vise deres beundringsværdige fjerdragter frem.
Sikke nogle farver. Man kunne slet ikke få nok af at beskue dem.
Det var fuldstændig som om de stod stille og poserede for fotografen (= mig).
Først i profil.
Og derefter lige for. Tror jeg tog i omegnen 100 billeder, inden den ikke gad mere og fortrak til mere uovervågede arealer. Da vi ankom sad den ene i øvrigt ligeså stille på en gravko på gårdspladsen. Yngstedatteren spurgte om den var ægte, og det måtte jeg jo sige, at jeg bestemt mente den var. Men det så godt nok spøjst ud, at den bare sad der helt stille og skuede ud over pladsen.
Dagen bød på lækker frokost med pålæg fra den lokale slagter - hvilken smag! Mums. Derefter på vidunderlig gåtur i det klare forårslys. Alle ungerne hyggede sig og det gjorde de voksne også. Der blev grin og snakket og trampet rundt i sump. Lige som det skal skal være.
På gården har de flere dyr. Blandt andet de mest søde små pattegrise, der vellystig tog for sig af retterne hos deres tålmodige og gryntede mor.
Der var omkring 50 drægtige får i staldene og en af dem gik i veer. Dyrlægen sagde, at det sandsynligvis ville tage timer inden hun lemmede (det hedder det åbenbart, når det er får der nedkommer - så lærte vi det!).
Pludselig sprang han over hegnet og stak armen ind i det skælvende får - helt til albuen. Og sørme om ikke hun havde problemer og skulle have hjælp til at få lammene ud. I løbet af få minutter var de sødeste små lam født. Desværre havde var det kun to ud af de tre der overlevede. Men sådan er naturen. Det tog man ikke den store notist af på landet. Den uheldige blev blot lagt i høet lidt væk. Og bybo-børnene gjorde store øjnene. Et dødt lam, en del blod, og små lam som først skulle slikkes rene. Der var væmmelse af spore i deres ansigter, men de tog det dog alligevel i stiv arm. Det var jo trods alt lidt spændende.
Og der var flere spændende dyr. På gårdspladsen vandrede der flere stolte påfugle rundt, som nødt at vise deres beundringsværdige fjerdragter frem.
Sikke nogle farver. Man kunne slet ikke få nok af at beskue dem.
Det var fuldstændig som om de stod stille og poserede for fotografen (= mig).Først i profil.
Og derefter lige for. Tror jeg tog i omegnen 100 billeder, inden den ikke gad mere og fortrak til mere uovervågede arealer. Da vi ankom sad den ene i øvrigt ligeså stille på en gravko på gårdspladsen. Yngstedatteren spurgte om den var ægte, og det måtte jeg jo sige, at jeg bestemt mente den var. Men det så godt nok spøjst ud, at den bare sad der helt stille og skuede ud over pladsen.
I live igen
"Energiopladende weekend"... njae, er dog langsomt ved at blive menneske igen. Men det holdt hårdt.
Fredag, hvor jeg var på tur med 0B, tog næsten helt livet af mig. Det var en rigtig god tur og super hyggeligt, men damn nogle små spilopper. Man skal jo have et øje på hver finger. Da jeg var hjemme igen, vaklede jeg nærmest ind på sofaen til en tiltrængt morfar. At der er nogen der overlever at være skolelærere/pædagoger er mig en fuldstændig uforståelig gåde.
Blev hentet halv seks efter at have gjort mig toplækker med dulledej i hovedet og det hele - og så var der ellers dømt partytime. Og sikken en fest. Det var bare rigtig sjovt. Med dans til den lyse morgen - eller i hvert fald til klokken halv seks, så mine stakkels, små stiletindpakkede fødder var en anelse ømme. Ligesom resten af mit korpus.
Blev vækket kl. 10 (bonusinfo: fire timers søvn er IKKE nok!) til duften af nybagte pandekager og kaffe. Ældstedatteren havde et par veninder på besøg, som havde sovet her, og de havde sørget for det hele. Efter morgenmaden måtte jeg dog kapitulere igen og daffe ovenpå - hvor jeg så blev det meste af dagen. Men det stod jo også i kalenderen, så det var jo ikke nogen overraskelse.
Om lidt skal yngste og jeg ud af døren. Der er dømt bondegårdshygge og det bliver dejligt. Pigerne - og deres børn - som vi skal være sammen med er altid godt selskab.
Og det var så den weekend!
Fredag, hvor jeg var på tur med 0B, tog næsten helt livet af mig. Det var en rigtig god tur og super hyggeligt, men damn nogle små spilopper. Man skal jo have et øje på hver finger. Da jeg var hjemme igen, vaklede jeg nærmest ind på sofaen til en tiltrængt morfar. At der er nogen der overlever at være skolelærere/pædagoger er mig en fuldstændig uforståelig gåde.
Blev hentet halv seks efter at have gjort mig toplækker med dulledej i hovedet og det hele - og så var der ellers dømt partytime. Og sikken en fest. Det var bare rigtig sjovt. Med dans til den lyse morgen - eller i hvert fald til klokken halv seks, så mine stakkels, små stiletindpakkede fødder var en anelse ømme. Ligesom resten af mit korpus.
Blev vækket kl. 10 (bonusinfo: fire timers søvn er IKKE nok!) til duften af nybagte pandekager og kaffe. Ældstedatteren havde et par veninder på besøg, som havde sovet her, og de havde sørget for det hele. Efter morgenmaden måtte jeg dog kapitulere igen og daffe ovenpå - hvor jeg så blev det meste af dagen. Men det stod jo også i kalenderen, så det var jo ikke nogen overraskelse.
Om lidt skal yngste og jeg ud af døren. Der er dømt bondegårdshygge og det bliver dejligt. Pigerne - og deres børn - som vi skal være sammen med er altid godt selskab.
Og det var så den weekend!
torsdag den 3. april 2008
Weekend om et splitsekund
Om lidt er det weekend - præcis 4 minutter.
Glæder mig, for jeg er helt sikker på, at det bliver en af de gode.
I morgen skal jeg på tur med yngstedatteren og hendes klasse til Experimentarium. Det er altid dejligt at være på tur med ungerne og jeg glæder mig.
I morgen aften skal jeg til privat fest med dans, øl, skæg og hele balladen. Det er en 24-års fødselsdag og hele slænget fra boksning er inviteret. Elsker den slags fester, som der er alt, alt for lidt af.
Lørdag står den på sove-temmelig-længe-lige-til-jeg-vågner. Og resten er dagen er ... fuldstændig friholdt! Ah!
Søndag på bondegårdsvenindebesøg til klapning af nyfødte kaninunger og indtagelse af dejlig mocca i frisk landluft. Mere ah!
Så det kan da umuligt blive andet end en skøn energiopladende weekend.
onsdag den 2. april 2008
Privat stylist
Det er vist ingen hemmelighed for dem der kender mig, at jeg simpelthen ELSKER lagersalg. Især Benedikte Utzons. Hun formår på samme tid at få et elegant og råt look frem, der lige er mig. Materialerne er lækre og og der er mange fede detaljer. I går var jer derude igen. Først var der ikke rigtig noget - sådan er det tit. Men så fik hun øje på mig og spurgte om jeg havde brug for hjælp. Og det fik jeg så, skal jeg lige love for. Som hun plejer, veg hun dårlig fra min side i de næste par timer og det ene perfekte sæt efter det andet, fandt vej til mig.
Jeg fik også et hemmeligt smugkig på næste kollektion (ups, det måtte jeg vist ikke sige - så lov lige ikke at sige det videre) og damn, det bliver dyrt næste gang. Næsten det hele er LIGE mig!
Well, jeg fik også et par gode bunker med hjem denne gang og jeg ved af erfaring (har efterhånden været fast inventar til hendes lagersalg i mange år) at når hun har fundet ting frem til mig, ender det næsten altid med at blive mine yndlingsting - hun rammer simpelthen plet. Også med ting, som jeg troede, slet ikke var mig.
Der er lagersalg på i dag og i morgen med. Er du interesseret i at komme på lagersalg, så send mig din mail og jeg skal sende invitationen til dig.
God shopping!
En helt ny verden
Siden begyndelsen af januar har ældstedatteren gået til kunstskøjteløb. Det er hun rigtig glad for, og - ikke mindst - ret god til. Faktisk er hun så god, at hun allerede har bestået to mærkeprøver. I mandags sluttede sæsonen så med flot show og efterfølgende boller og kakao i klublokalerne. Hyggeligt!
Så tror man jo, at man har "fri" lige til sæsonstart i september. Næ nej, tværtimod. Faktisk er den unge dame blevet tilbud både off-ice træning OG forsommer-træning. Øøøh, hvad mon det er. Jo, off-ice træning er hver onsdag fra 17-18. Der træner de ... tradada... off-ice. Det vil sige, UDEN for skøjtebanen. De træner udendørs, med løb og forskelllige smidighedsøvelser. Faktisk siger de kloge, at en dygtig skøjeløber træner 50/50. 50% på is og 50% uden for banen.
Så langt så godt. En time om ugen er fint.
Men så var der jo også lige det der "forsommer-træning"!
Ældstedatteren er "Iskrystal". Det kalder de de piger, som de mener har potientiale til at blive konkurrenceløbere. De får ekstra undervisning og der er særlig fokus på dem.
Men altså... Iskrystallerne bliver tilbudt ekstra forsommer-træning i uge 17-20. Tre gange om ugen!!! Mandag+onsdag+fredag fra 15:30-16:15. (Onsdag er der så også træning fra 17-18, så det bliver en lang dag). Der kommer der is på banen og løbere fra hele Sjælland kommer ind, så pigerne også lærer deres kommende konkurrenter at kende. Det er åbenbart en fantastisk chance og datteren vil mægtig gerne.
Tænke, tænke, tænke...
Bliver det for meget for hende?
Kan vi - som familie - få det til at hænge sammen?
Hvad med yngstedatterens Bratsch-undervisning, som er på nøjagtig samme tidspunkt?
Hvad med mit nye job?
Nå, men efter lange overvejelser er vi blevet enige om, at hun da skal have lov til at prøve. Mister hun interessen, fik hun da prøvet.
- Farmor har lovet at tage med yngstedatteren til Bratsch-undervisning.
- Manden har lovet at hente yngstedatteren de dage jeg ikke selv kan.
- Og mit arbejde er orienteret - heldigvis gav jeg jo udtrykkeligt udtryk for til samtalen, at mit familieliv havde højeste prioritet, så de er indforstået.
- Og så er det jo ikke såååå længe i denne omgang, så det går nok.
En del af spekulationerne går godt nok også på, at HVIS hun bliver konkurrenceløber er det altså noget med 5xtræning på en uge! OG hun skal køres, da der er næsten 10 km. dertil. Det er noget af en mundfuld, men lad os nu se hvad det bliver til.
Sådan kan man bliver så overrasket. Vi troede, at det "bare" var en times hygge på is én gang om ugen. Vi blev klogere!
tirsdag den 1. april 2008
Trææææt
Har lyst til at skrive en masse - der er så meget at fortælle. Men jeg orker det ikke. Jeg er træt. Rigtig træt. Så nu vil jeg lytte til min krop og min fornuft og liste ovenpå. Der vil jeg læse lidt i min bog (Nobels Testamente af Liza Marklund) inden jeg vil give mine øjenlåg lov til at lukke sig for natten.
Og bloggen, ja den løber nok ingen steder. Jeg fortæller senere.
Og bloggen, ja den løber nok ingen steder. Jeg fortæller senere.
Abonner på:
Opslag (Atom)