Hahahahaha

Det siges, at det er sundt at grine. I dag har jeg været meget, meget sund. Jeg har grint meget. På fabrikken griner vi næsten altid meget. Men det bedste er nu min grine-veninde. Vi har kendt hinanden omkring 3 år, men ses desværre alt, alt for sjældent. Men når vi gør, så griner vi. Højlydt og uhæmmet! Det er skønt.

I dag var vi i biffen. Hun havde inviteret mig til en speciel-forestilling på Soning, som ellers først får premiere om et par uger. Det var ikke en grine-film. Men derfor var den bestemt god alligevel. Meget tankevækkende og utrolig interessant klippet med en meget overraskende og anderledes slutning.

Flere af dens slags dage, tak!

Pris?

"Kom til" at trykke på knappen "Wiener Melange" på kaffeautomaten. Hvor mange strækkere mon sådan en kop koster?

Femdobbelt pandekageportion

Årets pandekagedag er i dag. På arbejdet var der en der lavede pandekager, og der duftede på hele fabrikken. Jeg havde også planlagt, at vi skulle have pandekager, når jeg kom hjem og jeg ringede straks til ældstedatteren og hendes veninde og fik dem til at røre en ordentlig portion dej. Da jeg kom hjem gik vi straks i gang med at bage. Vi ringede efter manden og han kom hjem og hjalp os med at udrydde stakken. Nu sidder vi her alle sammen og har næsten pandekager hængende ud af ørerne. Stakken blev ikke helt udryddet (okay, vi havde også lavet femdobbelt portion til fem personer, så det er jo hvad man kunne forvente), men så kan pigerne få et par stykker med i skole i morgen. Det er lidt forbudt, men engang i mellem må man godt bryde reglerne - ellers er det ikke sjovt.

Aftensmaden er blevet suspenderet og i stedet står den på rugbrødsmadder på kanten af køkkenbordet, hvis der er nogen der absolut skal have noget indenbords senere.
Jeg tvivler dog!

Vi venter på lysere tider

Man begynder så småt at kunne ane, at foråret er på vej. Stikker man næsen ned i nærheden af jordoverfladen vil man blive belønnet med et syn af små, bitte lysegrønne skud af forårsbebudere. Vintergækker og erantis er kommet op. Nu venter vi blot på de øvrige som tulipanerne - mine yndlings.

Hvor er det egentlig underligt at tænke på, at om nogle måneder står døre og vinduer (forhåbentligt) på vid gab, mens vinden sender skønne forårsdufte ind i huset. Når solens stråler begynder at varme, vil hængekøjen blive gravet frem fra skuret, potterne på terrassen vil blive tilplantet og havemøblerne gjort klar til endnu et - håber vi - langt, skønt og ikke mindst varmt sommerhalvår.

Men nu er døre og vinduer kun åbne i få minutter ad gange for at lufte ud. Det meste af tiden foregår indendøre. Gerne under lune, bløde tæpper med noget varmt at drikke i kruset. Aktivitetsniveauet er lavt. Ingen orker rigtig noget. Og vi længes alle sammen efter lys, sol og varme.

Heldigvis har vi noget godt at se frem til. En uges ferie i sydens sol om en måneds tid. Ah! Det bliver en helt igennem vidunderlig vitaminindsprøjtning, som er hårdt tiltrængt. Mange mennesker holder af at rejse udenlands i sommerferien. Vi trænger altid mest om foråret. Det er skønt at pakke kufferterne og drage mod syd, når det er mørkt og koldt i Danmark. Så får man ny energi og kan meget bedre klare den resterende tid til det bliver rigtigt forår og sommer herhjemme.

Men derfor må det altså godt snart bliver forår!

At holde koncentrationen

Efter en laaang dag i skole og på frit, kan det være svært at bevare koncentrationen til bratsch-undervisningen. Yngstedatteren prøver. Det gør hun virkelig. Enetimen varer trods alt kun 25 min. så det burde ikke være helt umuligt. Men det er svært.

Nogle gange lyder det også: "Jeg må altså liiiige slå en vejrmølle!" Og så lægger hun bratschen forsigtigt fra sig og kaster sin krop rundt på gulvet. Bagefter kan hun lidt igen.

Til hendes ros må man sige, at hun hele tiden bliver bedre. Og hun hører efter hvad der bliver sagt - det meste af tiden i hvert fald.

Når man er nybegynder på et strygerinstrument er der ca. 1.000 ting man skal lære. Man skal stå rigtigt med fødderne. Hovedets hælding skal være korrekt. Skuldrene skal være sænket. Fingrene skal holde fast og alligevel være løse og bløde i det. I begyndelsen har man ikke fingrene på strengene. Det er for meget at holde styr på. Men når man har fået undervisning et stykke tid, skal fingrene til at lære at finde de rigtige strenge. Det er svært. Meget svært. Fingrene må ikke være rutschebaner, men skal være som en tagryg (sådan er der mange sjove huskeregler) og så skal man holde så tilpas stramt, at man får striber på fingerspidserne:
"Aaaav, det gør ondt!". Aej, så er det vist ikke værre. Men det synes yngstedatteren altså. Heldigvis har hun en helt fantastisk musiklærer, som ud over at være sød, også er meget, meget rolig og pædagogisk. Det er hyggeligt at være der.

Men der er meget der skal øves - rigtig meget.

En vane er brudt

Jeg undres ofte over, hvor meget vanemenneske jeg egentlig er. Jeg praler gerne med, at jeg holder af at være impulsiv. Men jeg må indrømme, at det ofte er så som så med den der fantastiske impulsivitet. Jeg er et vanemenneske. Så er det sagt! Jeg tænker meget ens og gør som jeg plejer. Det er trygt, godt og nemt. Må jo også indrømme, at det fungerer fint, når man er mor og hausfrau. Ofte går det så stærkt, at jeg slet ikke når at tænke, om det nu også er den smarteste måde jeg gør tingene på. Om jeg ville få mere ud af at gøre det på en anden måde.

Lige nu, for eksempel, sidder jeg og skriver på den bærbar. OG JEG ER IKKE ENGANG HJEMME!!!! Ja, ja, jeg ved godt at en bærbar er designet til AT BÆRE. Men hos os bor den altså bare derhjemme. Indtil i dag, hvor den fik lov at komme med på tur. Jeg fik simpelthen den geniale tanke, at i stedet for at sidde i 45 minutter og "finde på noget at lave" mens ældstedatteren er til kunstskøjteløb, kunne jeg tage den bærbar med og skrive lidt. Nu kan jeg både følge med i hvor dygtig hun bliver på isen OG få lidt fra hånden. Det føles underligt at sidde og skrive i det offentlige rum, når man nu har haft for vane kun at gøre det hjemme. Men det føles rart og effektivt. Og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg benytter mig af den mulighed.

En vane er brudt og en ny opstået - helt sikkert!

Fløde i øregangen

På min iPod ligger der noget musik, som går lige i hjertet på mig. The Phantom of the Opera. Det er normalt slet ikke en type musik jeg lytter til, men lige præcis dette er fløde for min øregang.

For et par år siden havde vi besøg af en af pigernes små veninder - hun var vist 7 år. Hun gik og nynnede og sang nogle af sangene. Og jeg blev nysgerrig. Hvad var dog det for toner, den bløde pigestemme kunne frembringe? Det lød interessant. Jeg fik fat i en cd og wauh... jeg var solgt.

Da jeg var med bedsteveninden på den årlige shoppetur til London om efteråret, skulle vi naturligvis i teatret og se den. Og London kan jo heldigvis noget med musicals. Det var en helt igennem suveræn oplevelse. Meget smukt og fantastisk.

Nu lytter jeg til det, når jeg har brug for at kravle lidt ind i mig selv. Det er ikke så tit, det sker, men det hænder. Her til morgen har jeg ryddet lidt op i mit walk-in closet. Det var tiltrængt. Med "Angel of Music" i min øregang gik det let og smertefrit. Og sjælen fik lidt ro. Nu er jeg ved at være klar til en fredagsfridag. Lad os se hvad dagen bringer.