"Det må være nisserne!" er hendes svar
søndag den 6. januar 2008
Januar-nisser på spil
På gulvet i bryggerset ligger pludselig et lille spækbrædt, en kniv og en åben pakke blød nougat. I stedet for at skælde ud, spørger jeg bare yngstedatteren, om hun er færdig med det.
fredag den 4. januar 2008
Afsavn
Noget af det jeg savner allermest ved ikke at bo i København er spisestederne. Dengang var der aldrig særlig langt til hvad man end måtte ønske at indtage. Og alt var i gå-afstand. Der var masser af up-coming caféer. Etniske restauranter. Sofistikerede gourmetsteder. Lousy burger-barer. Kiksede kineser-grill. Usmagelige pizzarier. Nu er der stort set ikke noget at vælge imellem og det der er, skal man bruge bil for at frekventere. Nederen!
Giv mig sommer. Giv mig varme i vejret.
Holder meget af min 2,75 km. korte cykeltur til arbejde. Under normale omstændigheder. Ikke nu. For lige nu er det koldt. Meget koldt. Det har jeg - under normale omstændigheder - heller ikke spor imod. Har nemlig både yderst sexede ørevarmere, dejlig lun halsklud samt frække vamsede vinterstøvler.
Det, der fraviger fra det normale på nuværende tidspunkt, er at jeg hoster som en mangeårig, storrygende værtshusejer. Og når jeg hoster, hygger min astma sig for alvorlig. Det gør jeg ikke. For det er pænt anstrengende ikke at kunne trække vejret ordentligt.
Da jeg troppede op på fabrikken i morges - storhivende efter vejret - blev jeg mødt med et: "Nå, der er nok en der har cyklet hurtigt!" NEEEJ, det har jeg ikke. Jeg har skam bare bevæget mig i slowmotion fra min bil hen over parkeringspladsen og ind i varmen. Æv. Jeg vil have at min hoste skal holde op. Det gør den, når vejret bliver bedre.
Derfor... giv mig sommer. Giv mig varme. Nu. Tak. Det er alt jeg be'r om.
Det, der fraviger fra det normale på nuværende tidspunkt, er at jeg hoster som en mangeårig, storrygende værtshusejer. Og når jeg hoster, hygger min astma sig for alvorlig. Det gør jeg ikke. For det er pænt anstrengende ikke at kunne trække vejret ordentligt.
Da jeg troppede op på fabrikken i morges - storhivende efter vejret - blev jeg mødt med et: "Nå, der er nok en der har cyklet hurtigt!" NEEEJ, det har jeg ikke. Jeg har skam bare bevæget mig i slowmotion fra min bil hen over parkeringspladsen og ind i varmen. Æv. Jeg vil have at min hoste skal holde op. Det gør den, når vejret bliver bedre.
Derfor... giv mig sommer. Giv mig varme. Nu. Tak. Det er alt jeg be'r om.
torsdag den 3. januar 2008
Deprimeret
Nå ja, deprimeret er måske en overdrivelse. Men jeg er i hvert fald temmelig øv over, at jeg er har vendt den sidste side i Millenium-trilogien.
De tre bøger: "Mænd der hader kvinder", "Pigen der legede med ilden" og "Luftkastellet der blev sprængt" har jeg slugt fra start til slut. Jeg har forsømt min familie og jeg har sovet alt for lidt. Nu er det slut. Desværre nåede Stieg Larsson kun at færdiggøre disse tre romaner ud af planlagte 10, inden han døde af hjertestop. Tænk hvis der havde været 10. Nøj så ville jeg være et omvandrende lig af træthed.
Men fantastiske var de i hvert fald og de kan klart anbefales!
De tre bøger: "Mænd der hader kvinder", "Pigen der legede med ilden" og "Luftkastellet der blev sprængt" har jeg slugt fra start til slut. Jeg har forsømt min familie og jeg har sovet alt for lidt. Nu er det slut. Desværre nåede Stieg Larsson kun at færdiggøre disse tre romaner ud af planlagte 10, inden han døde af hjertestop. Tænk hvis der havde været 10. Nøj så ville jeg være et omvandrende lig af træthed.
Men fantastiske var de i hvert fald og de kan klart anbefales!
Uvenner igen!
Åh, hvor er jeg træt af det. Det er ikke første gang og med ret stor sandsynlighed kan jeg sige, at det nok heller ikke er sidste gang. Jeg synes jeg forbereder mig og gør hvad jeg kan. Alligevel går det galt. Gang på gang. Har forgæves forsøgt med alternative løsninger. Det fungerede heller ikke.
Måske jeg bare må bide i det sure æble og anskaffe mig et - endnu et - nyt vækkeur, så der er en chance for, at familien ikke vågner en time for sent på en hverdag. Æv!
Måske jeg bare må bide i det sure æble og anskaffe mig et - endnu et - nyt vækkeur, så der er en chance for, at familien ikke vågner en time for sent på en hverdag. Æv!
tirsdag den 1. januar 2008
Fejlopdragelse?
1. januar er det næsten et krav, at maden skal være fra McDonalds. Således også i år. Yngstedatteren var med i bilen og konstaterede tørt, at der var mange der havde det lige som os.
"Mor, det er nok fordi det er årets første dag.
Så vil folk gerne have noget lækkert!"
Så er det man tænker tilbage på menuen og går og overvejer, hvad der mon er gået galt i opdragelsen.
Så vil folk gerne have noget lækkert!"
Så er det man tænker tilbage på menuen og går og overvejer, hvad der mon er gået galt i opdragelsen.
Det gamle år blev afsluttet med stil
Nytårsaften har de seneste mange år - siden fik vi børn - stået i den lækre mads tegn. Mormor og morfar har været kære gæster og jeg laver maden, som er forbeeredt i flere dage. I år var ingen undtagelse.
Vi begyndte kvart i fire med tapas.
I år bestod vores tapas af glaserede skalotteløg i serranoskinke med rosmarin.
Tigerrejer i baconsvøb med pestotomaterManchego-ost i olivenolie,
grissinier,
oliven med citron og oliven med hvidløg,
saltmandler,
chorizopølse og
blommetomater med mozeralla og basilikum.
Nytårsbordet.
1. forret:Vagtelæg med havtaskerogn.
2. forret:Merianmarinede frølår.
3. forret:Foie gras med citronmarinerede pære.
4. forret:Ærtesuppe med basilikumolie og grillede kammuslinger.
Ganerenser:Lynsorbet med hindbær, champagne og basiliumsirup.
Hovedret:Hjortefilét med kastanjer, selleri og svampe på demi glace.
Ostebord med blandt andet saint agur i dadler og bagt parmaskinke.
1. dessert:Panna cotta med ananasgazpacho og brombær
2. dessert:Pinje-citrustærte med kanelparfait og karamelliserede appelsiner.
Kl. 24 var der hjemmelavet kransekage med stjernekastere.
Her til morgen var det så fuglenes tur til at få lækker mad, som ældstedatteren stod for.
Abonner på:
Opslag (Atom)