Jeg trænger!

Jeg kan næsten ikke holde det ud. Hele min krop skriger og jeg hungrer. Hungrer efter en god omgang motion. I den forgangne uge var jeg til træning både mandag, tirsdag og onsdag. Og nu er det søndag. Og jeg længes efter at bruge min krop. I går gik vi og gik og gik i timevis. Men det var hyggeligt og ikke rigtig motion i min bog.

Jeg kunne bare løbe en tur, men min astma er temmelig uvenner med det kolde vejr, og i øvrigt er det ikke helt det samme som en hård omgang spinning eller boksning. Af mangel på bedre er det blevet til nogle mavebøjninger og strækkere, men jeg vil have mere. Meget mere! Godt det er mandag i morgen, så jeg kan komme afsted igen. Kan næsten ikke vente.

Mon der er tale om et afhængighedsforhold?

Rigtig jul

Det er ikke hel rigtig jul, førend jeg har været på besøg i mit barndomshjem. Denne gang var jeg heldig at få fornøjelsen af at være med til at pynte op og al pynten skal helst hænge præcis der hvor den altid har hængt. Ellers er det ikke rigtigt.


Mine absolutte favoritter er musene. Min mor syede dem da vi var børn og de har altid hængt over sofaen ved de store vinduer. Da jeg flyttede hjemmefra var hun sød og syede nogle til mig, så jeg kunne få rigtig jul i mit eget hjem.

Uden for juletid blev de opbevaret i en pose, som igen blev opbevaret i en kuffert i kælderen. Desværre indtraf den store ulykke!!!

Jeg fik indbrud i kælderen!

Hvem gider stjæle julepynt, som ingen anden værdi har end affektionsværdi. Ingen! Og jeg tror heller ikke det var derfor mine elskede mus forsvandt. Nej, min teori er, at de skulle bruge mine kufferter til at fragte alt "guldet" væk i, og så var det bare uheldigt, at mine mus røg med. ÆV!!


Så nu nøjes jeg med at nyde bedstefar og de andre familiemedlemmer, når jeg kommer på besøg.


Nogle af de andre nisser, der hører julen til , er fjernsynsnisserne (de bor ovenpå fjernsynet). De er hverken særlig kønne eller særlig lækre, men de har altid været der og vender man dem om kan man læse, at de er fra 1964. Så det ER altid!

Og honningkagehjerter. Åh, hvor jeg dog nyder sådan et. Købte et i går i Den gamle By og har lige guflet det i mig. Det smagte præcis så meget af jul, som det skal. Det tykke overtræk af chokolade og det bløde, søde indre. Mums, det er godt.

Juleudflugt til Smilets By

Juleudflugten begyndte med en tur til Marselisborg Slot. Det hele så lidt vintertrist ud og en omgang smuk sne ville have gjort underværker. Men man kunne nu sagtens forestille sig, hvordan slottet ville lyse op mit i en vidunderlig grøn skov om foråret.


Jeg var helt vild med den smukke port, som var åben og gjorde parken tilgængelig for publikum, eftersom regentparret først ankommer den 13. Det er da fantastisk, at vi lever i et land, hvor man kan bevæge sig så tæt på deres residens.


I haven nød vi at gå på opdagelse i de anderledes figurer og vi forestillede os Dronning Margrethe sidde på bænken mens de små prinser benene rundt om skulpturerne og legede gemmer.



Piet Heins superellipse ... en form jeg er helt vild med. Synes simpelthen den er genial.


Derefter gik turen til Den gamle By i Århus - målet for vores juleudflugt.



Købmandsbutikken, hvor man kunne undre sig over, at den kunne tilfredsstille datidens shopppere. Man kan jo ikke helt undgå at få tanken, at det er noget af et overflodssamfund, det har udviklet sig til .



Et xylografisk kontor, hvor der blev fremstillet fine bogillustrationer.
Når man selv er i en beslægtet branche, kan man ikke helt lade være med at blive facineret af det håndelag det krævedes datidens illustratorer at frembringe grafik til bøger.

Svedigt, stønnede og udmattende

Hvad er det lige der får tre personer til at lukke sig inde i en ildelugtende sal med bragende høj musik og tre sandsække på rad og række?

Jeg ved det ikke rigtig, men jeg ved, at jeg nærmest bliver helt høj af det. Jeg lukker alt, virkelig ALT ude. Koncentrerer mig 100% om sækken og mine slag. Fokuserer på kraften i slagene. På intensiteten. Finder den gode rytme. Den høje hastighed. På vejrtræningen. Glemt er træthed. Glemt er evt. utilfredshed. Tilbage er kun den rene fokusering. At mærke kroppen, der bare arbejder og arbejder. Ignorerer smerten på knoerne. Fortrænger ømheden i armene, der mere og mere føles tunge som bly. Kører de forskellige serier. Dybe stød. Høje knæløftninger. Hook. Uppercut. Hårde lige stød. Jap - jap - cross - undvig - dyb venstre. Smark.

Puuuust uuuud og træk vejret. Få pulsen ned inden næste runde går i gang.

I går havde vi tre fået lov at låne salen ekstraordinært. Vi kørte 3x10 min på sæk. Det havde været meningen, at vi skulle køre 3x12 som i en rigtig boksekamp, men centeret lukker kl. 22, så vi kunne desværre ikke nå de sidste to runder. Man får pludselig en hel anden respekt for en rigtig boksekamp. 3x12 lyder ikke af meget, men når man giver den fuld spade er det faktisk pææænt lang tid.

Bagefter er man træt. Træt i hver eneste lige fiber i kroppen. Fuldstændig udmattet. Og gennemsvedig. Men glad. Helt ned i maven. Man har det bare SÅ godt og glæder sig allerede til næste træningstime. Man tager hjem og sover som en sten med et smil på læben.

Det er derfor man gør det.

Yes - det lykkes!

Da vi kom hjem i dag stank der om muligt endnu værre. Stanken var stadig umulig at lokalisere. Jeg sniffede mig frem til, at det kunne være bag på den væghængte reol. Måske var der løbet et eller andet ned bagved - ikke fordi vi nogensinde stiller noget derpå, der kunne løbe ned, men det kunne godt lugte som om det kom derfra.

Reolen blev tømt og pillet ned. Ingenting!

Så tog fanden ved mig. Nu måtte al den boksetræningen bevise, at det ikke er helt spildt. Jeg talte til tre og så flyttede jeg det dobbelte køle-/fryseskab. Yes.. nu kunne jeg se hvad det var der lå neden under og lugtede. WHAT! Ingenting andet end klamme nullermænd.

Snif - snif - snif... og så løb jeg ud på toilettet og brækkede mig.

I en kondensbeholder bag på køleskabet var der en tyk, misfarvet portion grød, som bare vold-stank!!! Adr! Sjældent har jeg oplevet noget så rædselsfuldt.

Det viser sig så, at vi har haft noget mælk i køleskabet, som er løbet ud, ned gennem det lille rør inden i køleskabet og videre ned i denne kondensopsamler.

Vand fordamper.
Det gør mælk ikke.
Mælk rådner.
Råden mælk stinker.

"Selvfølgelig" var den beholder umulig at få vredet ud (selv med en god portion vold), så jeg måtte side med en gammel tandbørste, en stor stak vatpinde og en balje med klorin vand og tage det lidt af gangen.

Men nu er lugten væk, køleskabet sat på plads. Og den gode lugt genoprettet i det lille hjem.

Find lugten

Hvis der er nogen, der har kigget ind ad vores vinduer de seneste dage, vil de se en hel familie trampe rundt med næsen stukket langt frem. Vi sniffer og sniffer, men forgæves. Det er helt umuligt at finde ud af hvor den klamme ostelugt kommer fra.

Det nærmeste vi er kommet er på SIDEN af køleskabet. Ikke inden i. Ikke nedenunder. Ikke ovenpå. Men på siden. Det er meget mærkeligt. Det er umuligt at flytte det og eftersom selv det mindste støvsugermundstykke er for stort til at komme ind under køleskabet, har vi gravet alskens skidt frem med en lang lineal. Bl.a. en minivingummipose og en orange Trivial Pursuit-ost. Desværre var det ingen af de ting, der var årsag til lugten. Nu har vi ligesom opgivet.
Man kan vel vænne sig til det. Måske vi skal overveje udlevering af næseklemmer til evt. gæster.

Så blev det endelig december

Så blev det endelig december og hytten er pyntet op, og der er kommet nye farver på adventskransen. Pakkekalenderen til yngstedatteren er hængt op og adventskalenderen til ældstedatteren er også klar. De to første portioner æbleskiver er indtaget og vi er i det hele taget rigtig meget parate til masser af juleri i 3 uger.

I fredags var jeg til julefrokost med apa-veninderne. Top-hyggeligt. Menuen var sushi og det var præcis så lækkert som forventet. Og selskabet... åh hvor var det godt. Vi grinede og pjattede og talte selvfølgelig også alvorligt. Nøjagtigt som det skal være.

I går stod den på den årlige julefrokost med bokseholdet. 20 personer med bred alderssammensætning. Jeg elsker de fester. Det er så fedt, at så mange forskellige mennesker i alderen under 20 til over 40 kan feste sammen en hel nat. Var ikke hjemme førend 7 i morges, så jeg må indrømme, at jeg er liiiidt slidt i dag. Men gløggen til eftermiddagens gløggarrangement hos yngstedatterens gymnastikveninde smagte ganske godt.

Tror jeg daffer til køjs med min nye bog "Mænd der hader kvinder", samtidig med ungerne. Det vil jeg nok have godt af.