Urealistisk drøm

Alle vasketøjskurvene (og vi har seks store af slagsen) bugner og truer med at gå over deres breder. Døtrene kæmper for at finde de manglende partnere til deres sidste rene sokker og jeg finder glemt tøj bagerst i skabet, som jeg ikke anede at jeg havde. Havehåndklæderne er taget i brug og køkkenrulle har erstattet karklude. Viskestykker, som for længst var degraderet til rengøringsklude, er blevet forfremmet igen og badeforhænget tigger og be'r om at komme i berøring med rigtig sæbe i stedet for strint af hårshampoo og balsam.

Der går rygter på matriklen om, at i morgen er dagen, hvor vores nye vaskemaskine endelig bliver monteret. Det vil heller ikke være et sekund for tidligt.

Desværre er lige netop i morgen dagen på ugen, hvor jeg har dårligt har tid at trække vejret. Der står både, bratsch, løb og skøjt på programmet. Mon maskinen er så fantastisk, at den selv kan fylde og tømme sig? Man har vel lov at drømme!

Nu med hul

Sådan ser gulvet i vores badeværelse på 1. sal ud lige nu. VVS-manden kom i morges og er netop gået. Hele dagen har her lydt som et kæmpe stort tandlægebor, som hamrede og larmede.

Årsagen er, at vi har vandskade! Og det er også gået ud over vores nye bryggers. Øv! Badeværelset er lige over bryggerset, og det har dryppet ned og ødelagt noget af det nye træværk. "Heldigvis" er det ikke nogle af de nye rør, men de gamle i badeværelsetsgulvet, så det er blevet til en forsikringssag. Nu håber vi så blot, at de flinke VVS-mænd har fået fixet hullet og at der kommer en murer i næste uge, som kan få gulvet fint igen. Og så skal de der plader i bryggers skiftes. Nå ja og så skal vi have fat i en elektriker, som kan installere vores nye vaskemaskine, da den gamle er kaput. Men det har ikke noget med vandskaden at gøre. En ulykke kommer bare sjældent alene. Sådan er reglerne åbenbart!

Hvorfor er man ikke en bjørn

Julen er vel overstået. Med alt hvad det indebar af stearinlys, pynt, nisser, mad, slik, fest og ikke mindst hygge på alle tangenterne. Elsker julen. Glæder mig allerede til næste jul. Nu går vi mod lysere tider. Det er bestemt heller ikke dårligt.



For hver dag der går, bliver det lysere og lysere. Men det er ligesom om, at jeg slet ikke kan komme op i gear. Har det egentlig bedst, hvis jeg tuller rundt herhjemme i slowmotion i pyjamas med ingenting på programmet. Jeg forsøger at tage mig sammen. Tager da til boksning omend det kræver næsten uoverskuelig viljestyrke. Døtrene bliver da også kørt til skøjt og bratsch og her bliver både købt ind, lavet mad og bagt brød. Men det holder hårdt.

Heldigvis er humøret i på plus-siden, for ellers havde det da slet ikke været til at holde ud. Det kunne være meget værre. Ja, faktisk er det jo slet ikke slemt. Overhovedet. Det er bare uvant med det l-a-n-g-s-o-m-m-e og ugidelige tempo, jeg lægger for dagen. Det gode er, at jeg ved det snart vender. Når lyset for alvor brager igennem bliver jeg fyldt med fornyet energi og gangen bliver let og fjedrene. Sådan går det hvert år. Også i år. Og det er snart. Meget snart.

Men hvorfor er man ikke en bjørn, så man kunne gå i hi hele vinteren?

En dag for MIG

Har glædet mig hele ugen til søndag. Kalenderen var nemlig tom. Fuldtstændig tom. Intet som helst har der været på programmet i dag. Ikke engang en vask, eftersom den nye vaskemaskine først kommer i morgen (ja, den vi har, har opgivet ævred).

Så dagen i dag har været min.

I går kimede vækkeuret som det gør på hverdagene kl. 06:15. Så i dag ville jeg sove til jeg vågnede af mig selv. Og det blev først klokken halv elleve. Ah det er luksus. Et dejligt bad. En lækker smoothie med banan og hindbær og en portion havregryn med mandler og rosiner. Fødderne op på nabostolen, mens morgenkaffen nydes og søndagsberlingeren gennempløjes. Tulle lidt rundt. Holde øje med fjæsbogen. Bage lidt boller. Og en portion kanelsnegle. "Kom til" at kigge ud af vinduet. Og straks kræver kroppen en løbetur i det skønne solskin. Det var egentlig ikke lige det jeg havde tænkt mig, men pyt. Kroppen har talt.


Benene var godt nok lidt tunge og vejrtrækningen var mildest talt temmelig anstrengende i det frostklare vejr, så det blev kun til 5 kolde kilometer. Men vel hjemme igen stod den på dagens andet varme bad. Kroppen havde fortjent lidt ekstra. Så frem kom saltet og kroppen blev skrubbet fra top til tå for derefter at blive smurt blød og lækker i babyolie.

Født på ny.

En bid af himlen

Yngstedatteren har fået ny dyne + betræk af mormor og morfar.
"Mor, du skal altså prøve at sove med den en nat!"
Det prøvede jeg så i nat.
"Det er næsten som om det er en af himlens skyer man ligger med, synes du ikke mor?"
Jeg kunne kun give hende ret.

En aftale skal holdes

Jeg har - som hvert år - lovet at tage konfekt med til juledagene hos mine forældre. Tjekkede derfor lige beholderne ... oh ve oh skræk... måtte hellere lige i gang med en omgang mere. Ellers ville det godt nok blive et sørgeligt konfektfad i år. Så manden blev sendt i byen efter råvarer og så var det ellers bare at komme i gang med at smelte chokolade og rulle marcipan. Uh hvor jeg elsker det, men vægten er nok glad for at det kun er jul én gang om året.

Laver lige en liste

- en totalt overskudsagtig-klam-en-af-slagsen!

1. Har forlængst købt alle julegaver OG pakket dem pænt ind
2. Har gjort julerent i hele hytten (rengøringsalf har forladt pladsen i utide - æv)
3. Har skuret køleskabet med klorin (og det var IKKE spild - det trængte voldsomt)
   
4. Har erkendt, at der nok skal bikses endnu en omgang konfekt sammen
5. Har løbet 10 km i dag i fantastisk smukt vejr (har dog stadig flydende chokolade i blodårerne)
   
6. Har vasket sengetøj og hængt det til tørre udenfor (mmm friskluftduftende sengetøj)
7. Har peelet kroppen og indsmurt sig i dejlig olie (OG barberet ben)
8. Har set bunden af samtlige vasketøjsskuffer OG vasket alt tøjet
   
9. Har næsten helt styr på nytårsmenuen (uha det bliver godt)
   
10. Har læst "Aldrig mere fri" af Sara Blædel på to dage (æv, troede den skulle vare hele julen)
    

At ringe til en ven

I flere af de der quiz-programmer, der optræder på sendefladen i tide og utide, er der ofte en option der hedder "At ringe til en ven".
Sådan en option er guld værd at have.
Sådan en option har jeg.

• Hvordan tænder man lyset på lånebilen fra værkstedet?
• Hvorfor ligger der sorte "ledninger" tværs over vejen?
• Hvordan kommer jeg fra A til B?
• Hvorfor virker min Nike+ ikke?
• Hvad er det for en bro, de er ved at bygge her?
  
• Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat?

Ønsker jeg svar på de spørgsmål, ringer jeg ikke bare til en ven, nææ, jeg ringer skam til min tvillingebror. Altid har han tid til at hjælpe mig. Altid har han et svar på rede hånd. Altid er han der for mig - også når jeg er ked af det og "bare" har brug for at snakke.

Han er guld værd, ham min tvillingebror. Sådan en burde alle have.

To ud af tre.... ikke godt

1. Vores rengøringsalf har sagt op. Hun har ikke tid til at komme mere. Sidste gang er på tirsdag. ØV! Hun var ellers bare SÅ god. Hun var ikke forfærdelig stabil og hun var heller ikke så god til at give besked, når hun ikke kom. Men NÅR hun så endelig kom, skinnnede hele huset som en drøm.

Nu skal vi til at finde en ny, for at gøre rent er bestemt ikke noget der står øverst på familiens det-kan-vi-lide-liste. Suuuuuk!

2. Min elskede morgensmoothie-blender har kvast sine sidste hindbær. Pludselig sagde den underlige lyde og der kom røg ud fra den. Mere suuuuk!

3. Ingen tre'er endnu - og der behøver heller ikke komme en. Punktum!

Konfektjul

Ingen rigtig jul uden konfekt. Hjemmelavet konfekt. Meget konfekt. I dag var det så store-konfekt-dag. Pigerne og jeg begyndte kl. 12 og den sidste trøffelkugle var først dækket af hakkede hasselnødder kl. 17. Nu er ryggen øm og maven har pine. Men det blev til 327 lækre stykker - 12 forskellige slags, som er klar til at blive nydt de kommende uger.


Der er bl.a. toscamarcipan, nøddekugler, kaffetrøfler og harlekintern og så min favorit: Cognacmarcipan. Mums!

Julen er skudt i gang

For mit vedkommende, blev julen skudt i gang i fredags med julefrokost på fabrikken. Herhjemme blev den skudt i gang i dag - 1. søndag i advent. Her er blevet pyntet op så manden overvejer at flytte hjemmefra. Han føler sig overfaldet af nisser hvor han end bevæger sig. Stakkels ham. Vi andre nyder det i fulde drag.

I år får han også en pakkekalender. Så er der håb for, at lidt julestemning vil indfinde sig i hans stivfrosne nissehjerte. Yngstedatteren har også fået tiltusket sig en pakkekalender. Mens ældstedatteren foretrækker adventskalender.


Nu ligger jeg på sofaen og nyder min caramel macchiato, mens rygsmerterne forsøges lindret med lidt is. Ja, jeg har sørme fået ondt i ryggen igen. Øv! Satser på, at det er hurtigt overstået, for gider ligesom ikke have ondt og rende rundt med et forpint udtryk i fjæset, mens alle andre springer rundt som lalleglade nisser. Jeg vil også springe rundt. Men det er nok straffen for at være en ægte dansepingvin i fredags. Så kan jeg lære det

Morfar mad

To rugbrødsmadder - en med sild og en med blå ost og peberfrugt. Egentlig en lidt mærkelig combo og ikke særlig cafétrendy - og jeg er jo ellers MEGET trendy ;-)
men nøj hvor mine smagsløg holder af det. Og ovenpå super lækker cafémad i NY er det rart med noget nede-på-jorden-mad.

Og så er der en anden ting...

Maden her minder mig om min morfar. Jeg holdt meget af min morfar. Han var fra 1901. Han holdt meget af sild og blå ost. Mest roquefort, så vidt jeg husker. Den stod på en tallerken i køkkenskabet og udsendte en kvalmende dunst. Men han nød sin ost. Ligesom jeg nyder min nu. Kan dog ikke erindre, at der sneg sig noget som helst i retning af grønt - eller rødt - med på hans tallerken. Og han røg som en skorsten. Viking, uden filter. Men det forhindrede ham ikke i at blive over 80 år. Han var en glad og smilende mand. Og altid sød og sjov for os unger. Hans bukselomme var altid fyldt med mønter og når han stak hånden ned i lommen og vi hørte det klirrede, vidste vi, at der faldt lidt af til os. Så fik vi lidt håndører til at snolde for i ismejeriet på hjørnet. Bagefter gik vi gerne på legepladsen, mens mormor og morfar sad på bænken og talte med de andre damer og mænd. Da vi blev ældre fik vi lov at gå derover alene og der var altid andre børn at lege med.

Min mormor og morfar var nogle dejlige mennesker, og jeg holdt rigtig meget af dem og har rigtig mange dejlige minder fra min tid sammen med.

Av, av, aaaaaav

Selvfølgelig vidste jeg at bolchemasse blev varm. Meget varm. Begge pigerne har lavet bolcher bl.a. i Den Gamle By i Århus, så de har skam berettet om, hvor varm massen er. Men at den skulle blive SÅ varm, at man ligefrem får brandvabler på fingrene, havde jeg ikke forestillet mig. Kun er jeg glad for, at det er mig, der fik dem og hverken mine egne to piger eller de to veninder, der var med.

Når den klagesang så er sunget, kan jeg sige, at det var hyggeligt at lave bolcher og de smager glimrende Kongen af Danmark, TuttiFrutti og karamelsmag. En slikkepind til hver blev det også til.

Endnu en medalje

Yngstedatterens ihærdighed er blevet belønnet. Hun er nu medlem af 250-klubben og meget stolt og glad.

Ny hobby?

"Kom til" at bede Kagekonen om en adresse på en Cake Decoration Shop i NY og "kom til" at gå derind og "kom til" at købe halvdelen af biksen. Da pigerne så mit indkøb udbrød de: "Iiiih mor, skal du nu have en ny hobby IGEN?"

Manden er blot skuffet over, at det ikke er en ølbrygningshobby eller lignende, jeg har kastet mig over.


I boghandleren på hjørnet, faldt jeg heeelt tilfældigt over nogle bøger, der simpelthen hoppede op i favnen på mig og ville med hjem. Det kunne jeg jo ikke sige nej til.

Er spændt på, om jeg så får fabrikeret nogle kager i fremtiden. Det er i hvert fald ikke intentionerne, der mangler.

Hjemme igen

Sikke en tur. Det kan anbefales!

Landede i morges; tyve i syv - en halv time før end annonceret. Har hele dagen gået rundt i noget nær zombi-tilstand. Nu er klokken halv fem om morgenen og JEG KAN IKKE SOVE OG HAR VÆRET VÅGEN SIDEN KL. 23. Argh! Hvor dum er man også at gå i seng sammen med børnene kl. 20? Nå men så kan jeg jo sidde her og kigge på de 290 billeder jeg har taget af den seneste uges fantastiske tur til New York. Skønt at genopleve det hele igen gennem billederne.


Perfekt hotelværelse til nogle gode nætters søvn. Og hotellet lå dejlig centralt, så ingen unødvendig tid på transport.



Vejret kunne vi ikke klage over. Den ene dag gik vi i t-shirts i 20 graders varme og nød solen i øjnene. Den næste dag, mens vi spiste morgenmad, stod regnen ned i lårtykke stråler - indtil vi købte et par paraplyer. Så holdt det op og var skønt, omend koldt, derefter. Lucky us! Dagens plan var Central Park. En vidunderlig oase midt i den massive storby med larm og jag. Underligt pludselig at være så fredfyldt et sted med udsigt til alle de kæmpe højhuse rundt om hele parken.


Meget flot skulptur af vores egen H.C. Andersen.


En ordentlig klump i halsen skulle lige synkes, da vi læste dette indskription i fliserne foran H.C.Andersen.

Fra en god veninde, som har boet flere år i NY var vi blevet anbefalet et besøg søndag morgen i Times Square Church.


Det fortrød vi bestemt ikke. Sikke en oplevelse. Kirken var stuvende fuld, så vi blev noget forundrede vist ovenpå. Der var så et kæmpe lokale med omkring 10 meget store storskærme, hvor man så kunne følge begivenhederne i selve kirkerummet. Og det var der mange der ønskede. Også dette store lokale blev stuvende fuldt af troende og turister. Det var mildest talt noget anderledes end et dansk kirkebesøg. Vi kom der for sangens skyld. Og sikke de kunne synge. Koret var stort og sang så taget nærmest lettede. På storskærmene var der tekster i bedste sing-a-long stil, og alle - også os - skrålede med af fuld hals. De troende - og dem var der rigtig, rigtig mange af, stod op med hænderne rejst mod himlen, lukkede øjne og vuggede og rockede i takt til musikken. Meget bevægende.



Vi valgte den perfekte aften til at bestige "Top of the Rock". Udsigten var ubeskrivelig, for vejret var klart, så man kunne se det hele.


Massiv shopping i T-I-M-E-V-I-S fordrer opfyldning af batterierne. Og hvad er bedre til det, end en stor bøf på Gallaghers Steakhouse?



Noget af tiden var det overskyet, men den dag vi havde planlagt at bestige Empire State Building var vejret igen med os. Det smukkeste vejr, man kunne ønske sig. Godt nok bidende koldt, men himlen var klar og blå og man kunne se laaaaangt.


Den smukke, grønne dame hilste pænt på os, da vi sejlede forbi med Staten Island Ferry.

Jeg er fuldstændig fascineret af de ekstremt mange taxaer, som gadebilledet hele tiden er prydet af.

Indrømmet: Begrænsningens kunst... ligger ikke til os. "Kom til" at købe alt, alt for mange af de fristende og farvestrålende CupCakes på Crumbs med fortjent mavepine til følge. Lærer vi det dog aldrig???

Vores diskrete bagage da vi skulle hjem.

Det er jo ingen hemmelighed at veninden og jeg er perfekte shoppingveninder. Vi er RIGTIG gode til at shoppe igennem. Og det gjorde vi i stor stil. Dog har vi åbenbart langt igen førend vi kan kalde os rigtige shoppere: Da vi den første dag var på Outlet-shopping kunne vi slet, slet ikke være med. De andre SLÆBTE bunker og atter bunker op på disken, når de skulle betale og de havde kæmpe rullende kufferter med, så de slap for at slæbe uhandy poser. Vi grinede af dem i starten, men måtte bøje hovedet sidst på aftenen og erkende, at det egentlig var ret smart. Jeg må sige, at vi dog kom pænt efter det i løbet af ugen.


Det var dog ikke shopping det hele. Et interessant besøg påMOMA, fik vi sørme også presset ind i den stramme tidsplan. Og Guggenheim - men det var dog kun få at låne The Restroom inden Park Avenue og resten af Uptown skulle besigtiges.

Ground Zero så vi den dag vi var i Downtown - men der var nu ikke noget særligt at se. Det var blot en stor byggeplads. Men tid til lidt eftertanke gav det da.

Nu begynder øjnene endelig så småt at blive fyldt med grus. Om et par timer ringer vækkeuret, så mon ikke det er en god idé at daffe ovenpå og forsøge at få et par timer inden resten af familien skal sendes ud i det pulveriserende liv? Jeg tror det. Håber så bare at jeg kan modstå fristelsen til at sove hele dagen væk i morgen. Selvom jeg har fri gør jeg nok klogest i at holde mig igang, så jeg kan få overstået dette #€%&(*'@ jetlag hurtigst muligt.

Jeg er i New York!!!

Byen er lige præcis så berusende, som jeg har hørt. Det er SÅ fedt endelig at være her, når man har glædet sig så længe.

Turen herovre gik fuldstændig helt og aldeles uden problemer eller forsinkelser af nogen art. Da vi havde kastet kufferterne på værelset daffede fri straks ud i nærområdet for at se det lidt an. Vi bor perfekt. I Midtown. Det bliver ikke meget bedre. Vi aftalte at gå lidt rundt og kigge, spise aftensmad kl. 20 og så ellers holde den gående til kl. 22 i hop om, at vi ville kunne sove til den lyse morgen. Det holdt ikke helt. Klokken fire var vi begge vågne og grinede lidt fjollet over, at man endelig havde chancen for at sove, for så blot at ligge og stirre op i det mørke loft. Well, vi gav det en chance til, men halv syv opgav jeg og nu er vi begge oppe og har været i bad.

Dagen i dag står på Outlet shopping. I går var vi også et smut på 5th Avenue... fiiiiine butikker..... dyyyyyre butikker. Så passer Outlet-priserne nok lidt bedre til os.

Nu er den halv otte og bussen kører om en time. Vi skal først nå at have lidt morgenmad.

Tænk jeg endelig er her....

Kriller i maven

Nu er det snart. Om lige om lidt tager jeg afsted. Vi har glædet os i måneder - ja faktisk lige siden sidste år ved samme tid, hvor vi var i London. Nu er det New York, der venter.

Om lidt!

New York, New York

Den årlige shoppingtur er nær. De seneste mange år er turen gået til London, som vi elsker. Men i morgen stikker vi næsen mod New York. "Vi" er mig og min gode veninde. Vi er top-gode til at være på ferie sammen. Og shoppingferie er bestemt ingen undtagelse. I mange år har vi haft en stående aftale om, at når alle vores børn var blevet store nok, til at vi kunne være væk en uge fra dem, skulle det være NY. Og det er det så tid til nu.

Flyet letter i morgen ved middagstid og så kan vi se frem til en lille uges tid på The Big Apple. Vi skal på sightseeing, vi skal se musical, vi skal snakke, vi skal hygge og vi skal powershoppe. Big Time!

Jeg glæder mig som et lille barn til fødselsdag.

Juledigt

Ældstedatteren har skrevet et juledigt, som jeg har fået lov at publicere.

Vi er midt i november,
snart er det december.
Vi skal juleklippe-klistre,
julehyggen gnistrer.

Det er en fantastisk tid,
for julesneen falder hvid.
Gaver under træet ligger,
et barn om julekager tigger.

Juletræets pynt det stråler,
et julekor en salme skråler.
Julepynten glitrer
og englehåret sitrer.

Vi skal alle hygge os.
Julehyggen den går los.
Vi skal lave julemad.
Man bliver bare rigtig glad.

Vi skal lave julebag,
som vi skal spise juledag.
julesneen falder hvid,
vi glæder os til juletid.

Og så til juleaftensdag,
der kan vi julekager ta'
Vi skal pakke gaver op,
og dem vi får er helt i top!

Pludselig kom jeg helt i julestemning