
Igen er jeg imponeret over Musikskolens lærere. De forstår virkelig at få det bedste frem i poderne og så havde de været smarte at booke os forældre til at tage sig af alt det praktiske, så de selv kunne koncentrere sig om børnene. Efter den udsøgte morgenmad blev der øvet i samspil og klokke elleve ankom publikum så til koncerten.
Yngstedatteren havde vist ikke fået nok af sin mor, for hun spurgte om vi ikke kunne tage på café og spiste frokost. Selvfølgelig kunne vi det. Jeg havde heller ikke fået nok af hende og nød at sidde tæt sammen med hende og tale om oplevelserne.
Må indrømme, at da vi kom hjem var jeg liiiiidt slidt og blev nødt til at lukke øjnene et par timer. Selvom jeg havde sovet rigtig godt, er det alligevel uvant at ligge på en madras på gulvet med en masse fremmede børn rundt om sig.

Aftensmaden bestod af hjemmelavede burgere med guacamole. Kender I i øvrigt det trick med at lægge stenene ned i, mens den trækker? Så bliver den ikke brun og ulækker.


Desserten bestod af et fad med friske bær. Ungerne åd, så de næsten fik mavepine. De var yngste og hendes gode ven, der havde anrettet fadet.


Vennen blev fulgt hjem og yngste legede lidt på legepladsen. Imens hyggede jeg mig med at stikke kameraet ned i smukke mælkebøtter.
Yngste kalder. Om jeg ikke kommer og læser en godnathistorie. Selvfølgelig gør jeg det. Elsker at have hende liggende i min arm og nusse hende i håret, mens vi hygger med aftenens sidste ritual inden det er tid til godnatkram.
4 kommentarer:
Uhm, hjemmelavede burgere - ikke værst ovenpå et par hyggelige dage med samvær.
Har du forresten prøvet at bage bollerne selv - Spis Bedre har en fantastisk opkrift (nr. 4 - tror jeg nok)
Nej, jeg har ikke prøvet at bage dem selv, men jeg vil da helt sikkert prøve din opskrift på et tidspunkt. Tak for tippet :-)
Jeg kender godt tricket med Avocado-stenen, men jeg har endnu ikke fået det til at virke :-/
Har altid syntes, Anita, er det er så underligt, når nogle af folks gode råd virker for nogen og ikke for andre. Mærkgeligt, at dine avocado-sten ikke opfører sig som mine :-)
Send en kommentar