onsdag den 2. april 2008

Privat stylist

Det er vist ingen hemmelighed for dem der kender mig, at jeg simpelthen ELSKER lagersalg. Især Benedikte Utzons. Hun formår på samme tid at få et elegant og råt look frem, der lige er mig. Materialerne er lækre og og der er mange fede detaljer. I går var jer derude igen. Først var der ikke rigtig noget - sådan er det tit. Men så fik hun øje på mig og spurgte om jeg havde brug for hjælp. Og det fik jeg så, skal jeg lige love for. Som hun plejer, veg hun dårlig fra min side i de næste par timer og det ene perfekte sæt efter det andet, fandt vej til mig. 

Jeg fik også et hemmeligt smugkig på næste kollektion (ups, det måtte jeg vist ikke sige - så lov lige ikke at sige det videre) og damn, det bliver dyrt næste gang. Næsten det hele er LIGE mig!

Well, jeg fik også et par gode bunker med hjem denne gang og jeg ved af erfaring (har efterhånden været fast inventar til hendes lagersalg i mange år) at når hun har fundet ting frem til mig, ender det næsten altid med at blive mine yndlingsting - hun rammer simpelthen plet. Også med ting, som jeg troede, slet ikke var mig. 

Der er lagersalg på i dag og i morgen med. Er du interesseret i at komme på lagersalg, så send mig din mail og jeg skal sende invitationen til dig. 

God shopping!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej MrsCute,

ved du hvornår der er lagersalg igen? Jeg vil jo gerne have fingrene i den skønne lange læderfrakke, som du har :o)
Mvh Camilla

Unknown sagde ...

Hej Camilla,
Der plejer at være et lagersalg i begyndelsen af november, men skriv evt. til mail@benedikteutzon.dk og bed om at komme på deres mail-liste.

Hun har også en gruppe på Facebook "Benedikte Utzon Lagersalg", hvor de plejer at annoncere datoen.