onsdag den 2. april 2008

En helt ny verden

Siden begyndelsen af januar har ældstedatteren gået til kunstskøjteløb. Det er hun rigtig glad for, og - ikke mindst - ret god til. Faktisk er hun så god, at hun allerede har bestået to mærkeprøver. I mandags sluttede sæsonen så med flot show og efterfølgende boller og kakao i klublokalerne. Hyggeligt!

Så tror man jo, at man har "fri" lige til sæsonstart i september. Næ nej, tværtimod. Faktisk er den unge dame blevet tilbud både off-ice træning OG forsommer-træning. Øøøh, hvad mon det er. Jo, off-ice træning er hver onsdag fra 17-18. Der træner de ... tradada... off-ice. Det vil sige, UDEN for skøjtebanen. De træner udendørs, med løb og forskelllige smidighedsøvelser. Faktisk siger de kloge, at en dygtig skøjeløber træner 50/50. 50% på is og 50% uden for banen. 

Så langt så godt. En time om ugen er fint. 

Men så var der jo også lige det der "forsommer-træning"!

Ældstedatteren er "Iskrystal". Det kalder de de piger, som de mener har potientiale til at blive konkurrenceløbere. De får ekstra undervisning og der er særlig fokus på dem. 

Men altså... Iskrystallerne bliver tilbudt ekstra forsommer-træning i uge 17-20. Tre gange om ugen!!! Mandag+onsdag+fredag fra 15:30-16:15. (Onsdag er der så også træning fra 17-18, så det bliver en lang dag). Der kommer der is på banen og løbere fra hele Sjælland kommer ind, så pigerne også lærer deres kommende konkurrenter at kende. Det er åbenbart en fantastisk chance og datteren vil mægtig gerne. 

Tænke, tænke, tænke...

Bliver det for meget for hende?
Kan vi - som familie - få det til at hænge sammen?
Hvad med yngstedatterens Bratsch-undervisning, som er på nøjagtig samme tidspunkt?
Hvad med mit nye job?

Nå, men efter lange overvejelser er vi blevet enige om, at hun da skal have lov til at prøve. Mister hun interessen, fik hun da prøvet. 
- Farmor har lovet at tage med yngstedatteren til Bratsch-undervisning. 
- Manden har lovet at hente yngstedatteren de dage jeg ikke selv kan. 
- Og mit arbejde er orienteret - heldigvis gav jeg jo udtrykkeligt udtryk for til samtalen, at mit familieliv havde højeste prioritet, så de er indforstået. 
- Og så er det jo ikke såååå længe i denne omgang, så det går nok. 

En del af spekulationerne går godt nok også på, at HVIS hun bliver konkurrenceløber er det altså noget med 5xtræning på en uge! OG hun skal køres, da der er næsten 10 km. dertil. Det er noget af en mundfuld, men lad os nu se hvad det bliver til.

Sådan kan man bliver så overrasket. Vi troede, at det "bare" var en times hygge på is én gang om ugen. Vi blev klogere!

4 kommentarer:

Lotte sagde ...

Og på et tidspunkt bliver hun stor nok til at kunne cykle frem og tilbage. Trust me, jeg har været der. HVER dag, ikke bare fem gange om ugen ;-)

Og noget helt andet: Hun er da for sej!!!

MrsCute sagde ...

Pyha - HVER dag... det lyder krævende. Så skal man godt nok være bidt af de man gør.

Ja hun ER sej - og super god til næsten alt hun rører ved (det heldige asen) :-)

Unknown sagde ...

Ja, helt forundret er jeg ikke, jeg så jo i sommer hvor smidig hun er, men altså, hvor ER det flot. Good going Amalie, al mulig held og lykke, Åh, hvor er det skønt at have noget der sætter ild under en :)
Knuzzer til hele familien.
Moster Bodil

Unknown sagde ...

Tak Moster Bodil - og ja, det er skønt med noget at gå op i og være god til.

Sidst hun var på isen, lå hun pludselig i spagat. Øj, det så skægt ud med skøjter på.