torsdag den 3. april 2008

Weekend om et splitsekund

Om lidt er det weekend - præcis 4 minutter. 
Glæder mig, for jeg er helt sikker på, at det bliver en af de gode. 

I morgen skal jeg på tur med yngstedatteren og hendes klasse til Experimentarium. Det er altid dejligt at være på tur med ungerne og jeg glæder mig. 

I morgen aften skal jeg til privat fest med dans, øl, skæg og hele balladen. Det er en 24-års fødselsdag og hele slænget fra boksning er inviteret. Elsker den slags fester, som der er alt, alt for lidt af. 

Lørdag står den på sove-temmelig-længe-lige-til-jeg-vågner. Og resten er dagen er ... fuldstændig friholdt! Ah!

Søndag på bondegårdsvenindebesøg til klapning af nyfødte kaninunger og indtagelse af dejlig mocca i frisk landluft. Mere ah!

Så det kan da umuligt blive andet end en skøn energiopladende weekend. 

1 kommentar:

Marianne sagde ...

Sikke en weekend - lige efter mit hoved :-)