Har fået et fint lille forkølesessår på overlæben. Æv. Er dog så vant til det, at jeg bare trækker på skuldrene og glæder mig til det går væk igen. Smører jævnligt med Zovir og det holder det lidt i ave. Hvis det så er det eneste jeg bliver ramt af, klarer jeg det.
Hele mit liv - eller i hvert fald så længe jeg kan huske - har jeg og resten af min familie i mit barndomshjem været ramt af disse uklædelige sår. Håber bare at min lille familie derhjemme slipper, så det er småt med kys i øjeblikket. Heldigvis kan de gemmes til senere - kyssene altså.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar