onsdag den 21. november 2007

Svaret kom af sig selv

Hele vejen på cyklen hjem fra arbejde diskuterede jeg livligt med mig selv. Skulle jeg udnytte, at begge pigerne var til gymnastik og drøne ud i verden og finde klinker til det nye bryggers gulv eller skulle jeg bare kravle hjem på sofaen med en kop te, som jeg egentlig havde mest lyst til?

Lige før hjemkomst ringede yngstedatteren, at hun var sløj og gerne ville springe gymnastikken over. Selvfølgelig! Jeg drønede på frit for at hente hende og da vi kom hjem tændte vi lys, lavede te og delte en skål kiks, mens vi læste eventyret om Askepot. Nu går det lidt bedre, men stadig ikke helt godt. Når man er skidt tilpas hjælper fjernsyn heldigvis, så det sidder hun og ser nu. Håber hun snart bliver frisk igen. Vi er heldigvis ikke vant til syge børn.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Gooooood bedring til min lille niecedatter.
Lots of love fra moster på Maui