For hver dag der går, bliver det lysere og lysere. Men det er ligesom om, at jeg slet ikke kan komme op i gear. Har det egentlig bedst, hvis jeg tuller rundt herhjemme i slowmotion i pyjamas med ingenting på programmet. Jeg forsøger at tage mig sammen. Tager da til boksning omend det kræver næsten uoverskuelig viljestyrke. Døtrene bliver da også kørt til skøjt og bratsch og her bliver både købt ind, lavet mad og bagt brød. Men det holder hårdt.
Heldigvis er humøret i på plus-siden, for ellers havde det da slet ikke været til at holde ud. Det kunne være meget værre. Ja, faktisk er det jo slet ikke slemt. Overhovedet. Det er bare uvant med det l-a-n-g-s-o-m-m-e og ugidelige tempo, jeg lægger for dagen. Det gode er, at jeg ved det snart vender. Når lyset for alvor brager igennem bliver jeg fyldt med fornyet energi og gangen bliver let og fjedrene. Sådan går det hvert år. Også i år. Og det er snart. Meget snart.
Men hvorfor er man ikke en bjørn, så man kunne gå i hi hele vinteren?
2 kommentarer:
Uha, den tanke har jeg også tænkt mange gange, når energien var i bund i de mørke måneder. Men det har hjulpet, efter at jeg lagde det gamlejob bag mig, for det var lidt af en energivampyr.
Tror vi er mange, der glæder os til mere dagslys og højere temperaturer....
Godt at du har fået nyt og godt job, Lotten, som kan give dig mere energi. :-)
Send en kommentar