Undskyld mor!

"Det er min skyld det hele! Jeg er ked af det".

Sådan sagde yngstedatteren i morges, inden vi gik ud ad døren. Jeg svarede hende, at:

"Lille skat, det er IKKE din skyld! Vi havde vist bare begge to en dum morgen, hvor vi havde meget mere lyst til at blive i sengen og hygge os."

I morges ville yngstedatteren gerne have sat håret på en bestemt måde. Jeg forstod ikke lige hvad hun mente, og vrissede at det havde vi ikke tid til. Hun begyndte at græde og jeg blev sur og sagde, at hun bare kunne få en almindelig hestehale. Heldigvis fangede manden situationen da vi kom nedenunder, og han fik løsnet stemningen på en meget fin måde, så alle blev glade igen. (tak mand).

Det undrer mig stadig, at jeg stadig tillader mig at blive morgenstresset. Jeg har ellers højt og helligt lovet mig selv (og manden), at jeg IKKE vil blive det mere. Og det er da også blevet meget bedre, men der er altså stadig plads til forbedring.

Da jeg fik mit nuværende job med arbejdstid fire dage om ugen fra 8-14:45 gjorde jeg meget ud af at pointere, at jeg ville have flekstid. At jeg sjældent ville sidde på min pind præcis kl. 8, men i stedet selvfølgelig blive i den anden ende, når en sag skulle i trykken, eller det på anden vis var påkrævet. En rolig morgen betyder meget mere for mig - og min familie - end at hænge i en klokkestreng. Heldigvis har jeg en fantastisk chef, som ALDRIG kommenterer mine komme-gå-tider. Nå ja, nogle gange smider han man faktisk ud af døren og siger jeg skal skrubbe hjem til min familie.

Så er det, det undrer mig, at jeg stadig kan skynde på ungerne om morgenen med en murrende følelse af stress i maven. Tænk at det sidder så dybt i mig stadig. Selvfølgelig skal ungerne i skole til tiden - og det kommer de også. Og vi når også altid at spise morgenmad sammen i fred og ro, drikke kaffe og smøre madpakke. Men jeg skynder på dem fordi JEG føler mig stresset.

Det skal være slut nu . Jeg lover, at jeg vil blive endnu, endnu, endnu bedre til at lade være med at lade mig morgenstresse uden grund.

Jeg lover!