søndag den 18. januar 2009

Urealistisk drøm

Alle vasketøjskurvene (og vi har seks store af slagsen) bugner og truer med at gå over deres breder. Døtrene kæmper for at finde de manglende partnere til deres sidste rene sokker og jeg finder glemt tøj bagerst i skabet, som jeg ikke anede at jeg havde. Havehåndklæderne er taget i brug og køkkenrulle har erstattet karklude. Viskestykker, som for længst var degraderet til rengøringsklude, er blevet forfremmet igen og badeforhænget tigger og be'r om at komme i berøring med rigtig sæbe i stedet for strint af hårshampoo og balsam.

Der går rygter på matriklen om, at i morgen er dagen, hvor vores nye vaskemaskine endelig bliver monteret. Det vil heller ikke være et sekund for tidligt.

Desværre er lige netop i morgen dagen på ugen, hvor jeg har dårligt har tid at trække vejret. Der står både, bratsch, løb og skøjt på programmet. Mon maskinen er så fantastisk, at den selv kan fylde og tømme sig? Man har vel lov at drømme!

6 kommentarer:

Lilli sagde ...

Hvis dette er tilfældet, vil jeg MEGET gerne have navnet på den maskine og evt. nummer på forhandleren.

Anonym sagde ...

Det lyder som den samme drøm som jeg har gentagne gange i ugen ;-) Og den fortsætter med at tørrestativet tømmer sig selv, og at tøjet selv finder de rette folder og pladser ;-)

Jeg xxx for, at benævnte vaskemaskine er på plads i morgen, så yndlingstrøjen snart kan komme i brug igen.

Marianne sagde ...

jeg håber at maskinen har indfundet sig så familien kan få rent tøj :-)

Unknown sagde ...

@Lilli: Jeg skal nok huske at sende det til dig, hvis det bliver aktuelt

@MrsBaloui + Shabby: Desværre dukkede elektriker-manden IKKE op... GRRRRR (må man så godt blive gal?) Han lovede højt og helligt at komme i morgen.

Anonym sagde ...

Er du druknet i vasketøjsbunkerne?

Unknown sagde ...

Hahaha ikke helt. Men er bare gået lidt "blog-kold" :-(