mandag den 15. december 2008

At ringe til en ven

I flere af de der quiz-programmer, der optræder på sendefladen i tide og utide, er der ofte en option der hedder "At ringe til en ven".
Sådan en option er guld værd at have.
Sådan en option har jeg.
  • Hvordan tænder man lyset på lånebilen fra værkstedet?
  • Hvorfor ligger der sorte "ledninger" tværs over vejen?
  • Hvordan kommer jeg fra A til B?
  • Hvorfor virker min Nike+ ikke?
  • Hvad er det for en bro, de er ved at bygge her?
  • Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat?
Ønsker jeg svar på de spørgsmål, ringer jeg ikke bare til en ven, nææ, jeg ringer skam til min tvillingebror. Altid har han tid til at hjælpe mig. Altid har han et svar på rede hånd. Altid er han der for mig - også når jeg er ked af det og "bare" har brug for at snakke.

Han er guld værd, ham min tvillingebror. Sådan en burde alle have.

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Rørende, meget rørende, TAK for at fortælle det, Ih, hvor gør det jeres Maui-moster godt at vide!!!!!
Jeg husker da I var 12 år, I sad på bagsædet i jeres forældres bil. du var faldet i søvn, Lars sad med armen om dig så du ikke væltede. Jeres mor smilede og sagde:"De er ligsom et ægtepar, de passer på hinanden."
Kærlige tanker og glæde for at være jeres moster.
Moster Bodil

Marianne sagde ...

Kan jeg ikke låne ham eller hans nummer fra tid til anden :-)

anjoe sagde ...

... jeg fik straks tanken, at han da må være den ideelle rengøringsalf *S*