
For et stykke tid siden faldt snakken med en veninde på vores KitchenAid-køkkenmaskine, som vi begge er i besiddelse af. Jeg fortalte, at jeg ikke var sååå god til at bruge den til at bage. Hun sagde, at det da var så let. Bare lige kaste nogle ingredienser sammen, røre-røre-røre og så i køleskabet til næste dag. 1-2-3 og der var friskbagte, velduftende boller til familien.
Og siden den samtale er jeg gået fuldstændigt amok i koldhævning og bolledej. I går, to sekunder inden vi skulle ud af døren, lagde jeg lige dej til en portion boller, så der var til søndagsmorgenbordet. Det er hurtigere - og væsentlig bedre - end bagerens luftbrød.
Nu har jeg også lagt dej til mine frokostboller samt til et madbrød med oliven, soltørrede tomater og feta, som vi skal nyde i aften sammen med den grillede økologiske kylling.
Kan næsten ikke vente.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar