I morgen er jeg klar

I følge Kraks ruteplan tager det 9 minutter at komme til mit nye arbejde i bil. Det passer ikke. I hvert fald ikke mandag morgen. I morges tog det næsten 3 kvarter. TRE KVARTER!!! Det er jo vanvittigt. Det er jo ikke ligefrem den måde, jeg havde tænkt mig at min flekstid skulle bruges på - i bilen i en kø.

Jeg har hele tiden regnet med, at jeg skulle cykle. I hvert fald en del dage. Der er bare lige den lille krølle på sagen, at jeg ofte skal noget lige efter arbejde. F.eks. i dag hvor yngstedatteren går til Bratsch. Der har jeg 30 minutter til at pakke sammen, komme hjem, hente hende og køre videre. Det går bare ikke hvis jeg er på cykel.

Men i morgen. Der skal jeg "bare" hente hende og en legekammerat på vejen hjem, så det kan sagtens lade sig gøre på cykel. Så i morgen bliver det. Skal godt nok forbi kiropraktoren om morgenen, men det plejer ikke at tage så lang tid - og det er næææsten på vejen.

Mit største "problem" ved at cykle er, at jeg ikke kan køre langsomt. Vil gerne føle jeg bruger min krop. Men så sveder man altså. Og det er minus-fedt at sidde på kontor og være svedig over det hele. Man kan jo gå i bad, men det synes jeg også er at overdrive lidt, når der kun er 9 km. hver vej. Kompromiset må være at skifte bluse og klatvaske lidt. Jeg satser på, at det er en brugbar løsning. Glæder mig i hvert fald til at vinke til alle dem, der holder i kø.