fredag den 18. april 2008

"Flinkhed" betaler sig

Da vi flyttede ind på matriklen her var der meget man skulle lære som husejer. Før boede vi i ejerlejlighed, og der var der en vicevært, som tog sig af mange af de praktiske ting. F.eks. affald. Det stillede man blot ned i gården og så forsvandt det på mystisk vis. Heldigvis har vi en meget fin affaldsordning her, hvor man blot skal stille det ud ved kantstenen på DET RIGTIGE TIDSPUNKT. Det var lidt svært at lære, men nu har vi vist lært det.

En anden ting var, at det er strengt forbudt at fylde skraldespanden til randen. Vi lærte det på den hårde måde. Skraldemanden - eller renovationsmedarbejderen - slæbte den bare ud til sin bil, og så alt hvad der faldt ud af sækken lod han ligge. Så kunne man så gå der med enden i vejret og samle hele den foregående uges rester op fra parkeringspladsen. Meget lækkert - NOT!

Men selvfølgelig ... hvad skal skraldemanden gøre? Han har jo ca. 1million sække han skal hente på tid, og kan jo ikke stå der og fedte med hver sæk, blot fordi folk ikke kan finde ud af det. Fair nok.

Men nu er det fantastiske sket. Jeg er simpelthen blevet ven med vores skraldemand. Sørger for at stikke hovedet ud af døren, når han kommer og siger glad "godmorgen" og så får vi en lille sludder. Så nu tager han - uopforderet - selv vores ekstra affald med, for som han siger: "Det gør han når det er nogen han kender, som er flinke!".

Igen... "flinkhed" kan betale sig!

4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Ja, helt bestemt, flinkhed betaler sig, og det undre mig ikke hr. skraldemand straks faldt for dit vindende smil :)
Loving you,
moster Bodil

MrsCute sagde ...

Luv U2 :-)

Mette sagde ...

Hos os skal man bare sætte et par øl ud ved siden at skraldespanden så tager de hvad som helst med :)

Unknown sagde ...

Det var vores "mand" helt sikkert også fortjent. Det må jeg hellere gøre. Tak for tippet :-)