I morgen er det sidste dag på fabrikken. Det er 100% selvvalgt, men alligevel er det underligt. Det meste af tiden - næsten to år - har jeg været rigtig glad for at være der. Og er det stadig!
Men nu er på tide at komme videre.
Mange har spurgt mig, hvorfor jeg dog vil videre, når jeg har det som blommen i et æg med fede arbejdsopgaver og en rigtig god chef. Man ved jo aldrig, om det man får er lige så godt. Og det er da rigtig nok. Det ved man ikke. Men: "Hvo intet vover, intet vinder". Selvfølgelig kunne jeg godt læne mig tilbage og nyde det. Men jeg trænger til at komme videre. Få nogle nye udfordringer. Nogle nye kolleger, jeg kan sparre med. Lære noget nyt. Udvikle mig. Og ikke mindst - undgå at gro fast. Det er alt for let og alt for trygt, bare at læne sig tilbage og køre den af på rutinen. Men jeg gider altså ikke være en af dem, der sukkende udbryder: "Det haaaar vi prøøøvet. Det viiiirker ikke heeeer!" Så nu må jeg videre.
Måske er det slet ikke sagen med det nye sted. Men det må tiden jo vise. Og går det heeelt galt, har min nuværende direktør sagt, at jeg bare kan ringe, så kan jeg få mit gamle job igen. Det er jo en meget rar nødudgang at have.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det lyder rigtig spændende med nyt job :-) Har du fundet et sted, hvor du stadig kan have nedsat tid? Jeg synes ikke ligefrem de hænger på træerne (uanset hvad man vil lave)
Hvad skal du så nu?
Jeg skal stadig arbejde som dtp'er - det er det jeg brænder for. Jobbet var oprindelig en fuldtidsstilling, men det ville jeg under ingen omstændigheder gå med til. Og de ville gerne have mig. Løsningen blev så, at de først ansatte en på fuldtid og så mig et par måneder senere, da de kunne se, at der var nok arbejde til det.
Egentlig synes jeg det er underligt, at der ikke er flere deltidsstillinger i betragtning af, at der er så meget stress rundt omkring. Det ville være en gevinst for alle.
Send en kommentar