Kan huske at jeg troede, at det ville være cirka præcis det samme at være på barsel med nummer to, som med nummer et. Jeg tog fejl. Big time! Ikke fordi det ikke var fedt. Kunne skam rigtig godt lide at være på barsel. Men da man kun havde et barn, var det jo ingen sag at gribe ungen under armen og storke derud af. Det blev en smuuule mere kompliceret, da der pludselig var to børn at tage hensyn til. To børns mad- og sovevaner, der skulle koordineres og to forskellige temperamenter, der skulle tilgodeses. Men som de fleste mødre har jeg ikke fortrudt. Det er skønt at have børn. Og når man er så heldig som os, at de bare elsker hinanden og nyder hinandens selskab, er det jo ingen sag.
Nå, men yngste-datteren har altså "tilladt sig" at blive 7 år. Og det kræver jo ligesom at man bliver fejret på behørig vis. Denne gang valgte vi at invitere hele klassen hjem. 24 elever og 3 lærere. De fylder en del. Og larmer også en del. Men alt-i-alt gik det fint. Det er nogle rigtige dejlige unger og lærerne har godt styr på dem. Jeg er vildt imponeret over deres evne til at SE ungerne og fokusere på det de er gode til, og hjælpe dem med det, de magter knap så godt.
Om aftenen var ældstedatteren til aften-åbent på fritteren og vi benyttede derfor chancen til at have yngstedatteren for sig selv og drog på hendes yndlingsrestaurant og spiste aftensmad der. Den ældste havde vi jo - af naturlige årsager - alene i næsten tre år inden der kom en mere, men den yngste er vi ikke så ofte alene med. Men det er nødvendigt at have dem hver for sig en gang imellem.
Fredag havde yngstedatteren ønsket, at mormor og morfar hentede hende, så hun kunne komme med dem hjem. Begge pigerne elsker simpelthen at vågne hos dem med flag og sang på deres fødselsdagsmorgen. Mormor havde lavet hendes livret til om aftenen: Kartoffelmos med brun sovs og kød. Sikke mange dejlige barndomsminder de unger får fra den front. De er heldige, at de har sådan nogle nærværende bedsteforældre, der gider dem så meget og så tit.
Lørdag - på dagen - kom så det store rykind af hele den pukkelryggede. 12 voksne og 9 børn. Pyha - det kan næsten tage pusten fra enhver, men igen er vi heldige. En skøøøøn familie har vi på begge sider, så det er ren nydelse ( og en lille bitte smule planlægning og en lille bitte smule arbejde).
Søndag. Uha for en travlhed. Først skulle vi sove lææænge. Så læse avis og drikke morgenkaffe læææænge. Møblerne rykkede desværre ikke sig selv på plads, så det måtte vi lige fixe tillige med en støvsugning. Det gik dog rimeligt smertefrit.
Og så kom jeg til at kaste et blik ud af vinduet. Wauh et smukt vejr.
Søndag, ingen planer, smukt vejr = løbetur.
Yngstedatteren tog med på cykel og vi drønede i adstadigt tempo til naturlegepladsen, hvor vi trænede på livet løs. Godt man ikke er genert, for ellers kunne det godt blive lidt pinligt at ligge der med næsen i mulden og lave armbøjninger, mens alle byens indbyggere har valgt lige netop Vestskoven til deres søndagsgåtur.
Det er stadig fantastiske smukke farver, der pryder den der natur og vi stoppede flere gange undervejs for at tage billeder (det var i hvert fald ikke fordi jeg trængte til en pause!!!)
"Mor vi kan også stoppe ved Stensøen, så kan du lige få en pause!" Tak skat!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar