torsdag den 15. november 2007

London - here I come!

Om præcis 14 timer og 4 minutter bliver jeg afhentet af Vest-Taxa som har indvilget i at køre mig i lufthavnen - pænt af dem, men jeg betaler jo sådan set også for det.

I Terminal 2 skal jeg mødes med min dejlige veninde, og så er det afgang til den årlige powershopping i London.

Ja, det jo bestemt ikke fordi vi har lyst, eller synes det er nødvendigt (man må godt lyve lidt, ikk'?!), men faktisk er det mænnerne, der i sin tid fik os "overtalt".
Efter vi fik børn syntes de nemlig ikke der var tid - og især ro - nok til at spille deres elskede Playstation. De foreslog, at hvis vi (pigerne) tog til London i en forlænget weekend, så kunne de flytte sammen i de tre dage og klare en massiv omgang spil. Den eneste betingelse de stillede var, at vi skulle sørge for at ungerne blev passet. Heldigvis har vi begge nogle fantastiske forældre, som gerne træder til.

Så nu er det blevet til, at vi daffer til London hvert år i november, manden flytter op til den anden mand, ungerne hos bedsterne og alle er glade. Mere end glade!

Vi har et enkelt år været afsted alle fire, og det var da også meget hyggeligt, men denne model passer bedre til os alle.

For nogle år siden lavede jeg nedestående huskeliste og den gælder stadig.


Huskeliste til Power-Shopping i udlandet
- primært i London

* Rygsæk (Tag kun én med som man skiftes til at bære - så får man hvilet ryggen indimellem).
* Gode sko.
* Tag noget tøj på, der er let at få af. Irriterende at knappe skjorten op i prøverummene hele tiden.
* Overtøjet skal ikke være for voldsomt, da det er varmt at power-shoppe
* To betalingskort (fx Visa+MasterCard, hvis det ene af uforklarlige årsager ikke virker, har man en chance til).
* Kontanter til en hurtig kop kaffe og lign.
* Ekstra taske (stor!!!) til at slæbe alle indkøbene hjem i.
* Forbered dig med en indkøbsliste, så du husker det hele, fx. hvem du skal købe julegaver til.
* Er det London turen går til, så tjek de forskellige gaders butikker på www.streetsensation.co.uk
* Målebånd.
* Mål børnene, hvis de ikke skal med (fx indvendig benlænde) Så er det let at måle tøjet og se om det passer.
* Tegn børnenes fødder af på papir - så kan det også lade sig gøre at gøre lækkert fodtøj til dem.
* Adapter til hårtørrer og opladning af mobiltelefon.

6 kommentarer:

Kagekonen sagde ...

God tur. Åh, hvor er jeg bare misundelig. Er du klar over hvor mange kage-dekorations-ting-og-sager de har i London??? Jeg kunne købe mig fattig...

Anonym sagde ...

God morgen fra California !
og rigtig god tur til London
LOVE fra moster Ier

Bodillisa sagde ...

Og god morgen fra Maui!
Ja goooood tur, jeg fniser endnu af at du kaldte det en "forretnings rejse" for nogle år siden, men det er jo så sandt, for I går jo i forretninger :)
Søde skatte-pige, have fun, du fortjener det så rigeligt.
LOVE fra moster Bodil

Anonym sagde ...

Selvom der ikke er meget shopper i mig, så kan jeg da heller ikke lade være med et øjeblik at drømme om at det var mig!

Rigtig god tur!

Lotte sagde ...

Nå ja, jeg kunne jo bare have læst dit indlæg, så havde jeg ikkebehøvet at ligne et spørgsmålstegn i eftermiddags ;-)
Hav nu en rigtig god tur og shop igennem (noget siger mig, at du er ganske rutineret i kunsten) - men spar en hundredelas eller to, hvis du er til Malene Birger, for der er lagersalg om fjorten dagen ;-)

Unknown sagde ...

Tak alle sammen :-)))