Om en lille måned har yngste-datteren fødselsdag. Hele 7 hurraer skal vi råbe. Og så er det jo, at det er ved at være tid at tænke på de der gaver.Jeg elsker gaver. Elsker at modtage gaver og elsker at give gaver. Men jeg må da nok indrømme, at det bliver sværere og sværere at give gaver. Alle har jo alt i dag. Ingen mangler noget. (nå ja, under hårdt pres jeg kan da godt lige komme i tanke om en enkelt ting eller to). Mangler man noget, køber man det bare. Trods det holder jeg stadig meget af at prøve at finde den helt rigtige ting, som jeg håber vil glæde modtageren.
Og børnene! De elsker selvfølgelig også gaver og især forventningen. Men ih hvor er det altså svært at finde på lige netop det, som de vil blive rigtig, rigtig glade for. Og ja, jeg ved da godt, at det ikke mindst er os som forældre der er "skyld" i den tilstand, men sådan er det altså nu engang. Og nej, jeg går ikke ind for, at afskaffe gave-ræsset. Ikke endnu i hvert fald. Det vil være for trist.
Jeg skal nok finde på noget godt. Eller i hvert fald bare... finde på noget!
2 kommentarer:
Åh hvor jeg kender det. Man vil allerhelst give noget, som folk ikke vidste, de ønskede sig - og som de så bliver vanvittigt glade for.
MEn hey, så er det godt, du er i krea-brancehn. I kan sådan noget med at finde på, ikke?!
Damn det havde jeg helt glemt. Jamen, så er det jo ingen sag at finde på. Tak for at minde mig om det, nu er jeg straks mere rolig ;-)
Send en kommentar