fredag den 5. oktober 2007

Fredag, rødvin og stearinlys

Åh, hvor jeg dog elsker fredag aften. Og her om efteråret, hvor det er mørkt og derfor legalt at tænde stearinlys er det bare ekstra hyggeligt. Yngstedatteren havde bestilt lasagne og bordet var pænt dækket. Rødvinen trukket op og forventningen på sit højeste. For i aften har Disney Channel nemlig premiere på High School Musical. Selvom Galla Premien blev set i mandags, er pigerne (især den ældste) nærmest euforisk.

Manden er ikke hjemme. Der er vist fredags-tam-tam på jobbet og det er ham vel undt. Ugen har været hård ved ham og han trænger til lidt afslapning. Og så er High School vist heller ikke liiige hans kop te.

Apropos drikkevarer så sidder jeg her og nyder den dejlige flaske rødvin. For lasagne og rødvin går rigtig godt i spænd sammen. Og det gør fredag og rødvin også. Håber bare at jeg gemmer lidt til manden, for ellers bliver jeg pænt træt i hovedet i morgen.

Vi må se hvad det ender med!

Ingen kommentarer: