lørdag den 29. september 2007

Det troede jeg aldrig skulle ske


For mange år siden var jeg til en fin reception på et smart reklamebureau, hvor alle rendte rundt i sort tøj og med firkantede sorte briller.

Der stiftede jeg bekendtskab med sushi for første gang.

Selvom jeg hverken var vild med ris eller fisk skulle jeg naturligvis prøve de der trendy små dimser. Ind i munden kom den første makirulle, og så så man mig kigge forvildet rundt. For hvor spytter man hav-affald ud blandt lutter topcheckede reklamefolk? Svar: Ingen steder. Man synker! Jeg troede jeg skulle kvæles over den væmmelig smag og svor at jeg ever skulle på'en igen.

Men sørme og ikke også jeg er gået hen og blevet trendy. Var nemlig på Sticks'n'Sushi igår og nu er jeg solgt. Det var bare SÅ lækkert og SÅ smukt anrettet, at det bestemt ikke er sidste gang jeg indtager mit aftensmåltid der.

Ingen kommentarer: