Man står et offentligt sted og pludselig ser man en man kender. Man smiler glad, men kan ikke lige komme i tanke om navnet på personen. Man smiler lidt mere, mens det knager og knager og heldigvis - inden det bliver alt for pinligt - kommer man i tanke om, at personen "bare" er en kendt politiker/skuespiller/tv-vært.
Tror egentlig at Jesper Klein syntes, det var ok, at jeg vinkede til ham ;-)
SvarSletNæste gang skal man måske prøve med kindkys, kram og dask på ryggen og se hvad der sker?
SvarSletpfff
SvarSletSå tror jeg, jeg vil se mig om efter en anden end Jesper Klein ;-)
Han er da søøød på den der lidt skrøbelige måde efterhånden, men altså...